Preview: AGF - Randers FC

07.05.2025 17:52

 

 

KARANTÆNER

 

AGF: Tobias Bech

Randers FC: Ingen

 

 

STILLING I 3F SUPERLIGA

 

Fjerdepladsen kan ende med at give en plads i Europa Playoff, og derfor er der en masse at spille om for begge mandskaber, når rivalerne AGF og Randers FC står overfor hinanden søndag eftermiddag. 

 

AGF er ikke inde i en god periode, men der har været mange gode momenter i de seneste par kampe, og dem skal holdet tage med ind til den vigtige kamp mod Randers FC på Ceres Vejlby Park. Med en sejr er aarhusianerne helt inde i kampen om fjerdepladsen, og så kan drømmen om medaljer måske også leve videre. Et nederlag derimod vil punktere håbet om Europa Playoff, så der skal hentes tre point for Uwe Röslers hold.

 

Randers FC ånder Brøndby IF in nakken i kampen om tredjepladsen, og med en sejr i Aarhus kan kronjyderne komme op på en bronzeplads, hvis Brøndby IF taber i Farum. Samtidig vil tre point sende holdet tæt på at have sikret en fjerdeplads, og den kan giver en plads i Europa Playoff, hvis F.C. København vinder mesterskabet og Oddset Pokalen

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

AGF og Randers FC er gode til at spille tætte kampe. Halvdelen af de seneste 16 indbyrdes opgør i 3F Superliga er endt uden vinder, og samlet set har kronjyderne overtaget i ligaen med 19 sejre mod AGF's 11. Den statistik vil aarhusianerne helt sikkert gerne lave om på, når der er lagt op til rivalopgør søndag.

 

 

 

FORM

 

AGF skal være glade for, at de spiller på hjemmebane søndag. Der er stor forskel på, hvordan holdet har klaret det på eget græs og på udebane. AGF har kun tabt en enkelt gang på hjemmebane i hele sæsonen. Det skete til F.C. København senest efter en godkendt præstation i store dele af kampen. På udebane har holdet derimod tabt fem gange i træk. Det kan derfor have stor betydning, at kampen mod Randers FC er på egen bane. 

 

 

Randers FC har tabt fire gange på stribe på udebane, og det skal de forsøge at lave om på, når turen går til Aarhus. Holdet har et stærkt stopperpar i Wessel Dammers og Daniel Høegh, men der er gået hele 14 mål ind i de fire seneste udekampe, og der skal sættes es prop i defensiven.

 

 

 

 

MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR

 

 

 

FUN FACT

 

Randers FC's Simen Bolkan Nordli var flyvende i sin seneste kamp, hvor Randers FC besejrede FC Nordsjælland. Nordmanden afsluttede tre gange og skabte hele otte chancer. Det er ikke sket siden Mikkel Rygaard gjorde det i 2018 for FC Nordsjælland.

 

 

ONE TO WATCH

 

Patrick Mortensen var ikke med fra start i sidste spillerunde, men vi må forvente, at han får en startplads igen, når Randers FC gæster Ceres Park Vejlby. Angriberen er på jagt efter sin første SELEECT topscorer titel i karrieren, og med tre spillerunder tilbage, så ligner han en kommende vinder. Men Patrick Mortensen er uden scoringer i sine tre seneste kampe, og det vil lune med en scoring eller to, så han kan holde Mathias Kvistgaarden bag sig. Afstanden er lige nu tre mål. Lad os se, om Patrick Mortensens rutinerede målnæse kan opsnuse en scoring søndag.

 

 

 

BILLETSALG

 

Køb billet til opgøret: billet.agf.dk

 

 

HVEM TAGER SEJREN PÅ CERES PARK VEJLBY?