Preview: F.C. København - AGF

18.04.2025 21:31

 

 

KARANTÆNER

 

F.C. København: Diant Ramaj, Andreas Cornelius

AGF: Ingen

 

 

STILLING I 3F SUPERLIGA

 

Det er København mod Aarhus, når F.C. København og AGF krydser klinger påskedag. Hjemmeholdet jagte førstepladsen, imens AGF skal holde trit med Brøndby IF i medaljekampen.

 

F.C. København har mistet førstepladsen efter to nederlag i træk, og nu skal holdet på jagt efter FC Midtjylland endnu en gang. Lige nu har københavnerne 47 point, og dermed er de to point efter FC Midtjylland. Nederlaget på to mål betød også, at midtjyderne nu har den bedste målscore af de to mesterskabskandidater. F.C. København skal vinde, hvis de ikke skal risikere, at guldet kommer længere væk.

 

AGF er nummer fem efter 26 spillerunder, og holdet har lige nu 40 point med Slutspillets bedste målscore. Aarhusianerne skal nu møde F.C. København to gange i træk, og de skal passe på, at medaljerne ikke kommer for langt væk. Hvis det bliver til to nederlag og to sejre til Brøndby IF over Randers FC, så vil der være hele ni point op til en tredjeplads. Det er ikke umuligt at indhente, men det vil være meget svært.

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

Vi er heldigvis blevet forkælet med mange gode opgør, når Danmarks to største byer har stået overfor hinanden i form af F.C. København og AGF. Der er også tradition for tætte kampe, og vi skal hele ni indbyrdes opgør tilbage i 3F Superliga for at finde sidste gang en kamp endte med en sejr på mere end et mål til det ene hold. Dengang vandt københavnerne 2-0 i Aarhus i oktober 2022. Sidste gang. Vi skal ikke så langt tilbage for at finde seneste AGF-sejr i Parken. Det skete i december 2023, hvor aarhusianerne vandt 2-1. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at tre af de seneste fire opgør er endt med en 3-2-sejr til hjemmeholdet.

 

 

 

FORM

 

F.C. København tabte for første gang på hjemmebane, da Brøndby IF vandt i den seneste kamp i Parken. Nu har Jacob Neestrups tropper tabt to kampe i træk, og risikere at tabe tre gange i træk for første gang siden sæsonen 2019/20. Nu skal F.C. København forsøge at komme tilbage på sejrssporet i kampen om mesterskabet.

 

 

AGF har tabt deres tre seneste udekampe, og vi skal tilbage til slutningen af sæsonen 2021/22 for at finde sidste gang, holdet gik fra banen som tabere fire gange i træk. Det vil spillerne helt sikkert gerne forsøge at undgå. 

 

 

 

MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR

 

 

 

FUN FACT

 

Hvis Patrick Mortensen scorer i Parken, så vil det være hele syvende udekamp i træk, angriberen finder vej til målet.

 

 

ONE TO WATCH

 

Vi har haft fokus på Victor Froholdt før, og nu har vi det igen. Den unge midtbanespiller fortsætter sin udvikling, og bliver ved med at imponere. Senest spillede han også en god kamp i Herning mod FC Midtjylland og scorede også til 2-2. Med de store skridt Victor Froholdt tager i øjeblikket så er spørgsmålet, hvor lang tid han bliver i F.C. København, inden udlandet kalder. Victor Froholdt har et utroligt stort løbepensum, han er duelstærk og har et godt drev med bolden. Desuden er han god til at komme frem på banen og kan både være med til at sætte medspillere op op score selv.

 

 

BILLETSALG

 

Køb billetter til topopgøret: F.C. Københavns billetsalg

 

HVORDAN ENDER KAMPEN I PARKEN?