Preview: Viborg FF - Silkeborg IF

10.04.2025 13:41

 

 

KARANTÆNER

 

Viborg FF: Ingen

Silkeborg IF: Ingen

 

 

STILLING I 3F SUPERLIGA

 

Direkte kamp om Europa Playoff. Viborg FF ligger på andenpladsen i Kvalifikationsspillet med 34 point og en målscore på 44-40, mens Silkeborg IF indtager førstepladsen med 36 point og en målscore på 41-32. Vinderen af opgøret i Domkirkebyen vil have førertrøjen på i jagten på den europæiske drøm. 

 

Viborg FF går ind til opgøret på Energi Viborg Arena i storform. Jakob Poulsens grønblusede tropper har hentet hele 13 point i foråret - kun overgået af ligaens øjeblikkelige førerhold F.C. København (14). Viborg FF er det hold i Kvalifikationsspillet med den største pointhøst på hjemmebane (23) og flere af holdets offensive profiler - herunder Serginho, Renato Junior og Yonis Njoh - sprudler i øjeblikket. Hjemmeholdet vil med en sejr søndag gå forbi Silkeborg IF og overtage førstepladsen i Kvalifikationsspillet.

 

Der venter dog en vanskelig opgave for Viborg FF, da de står overfor Kent Nielsens Silkeborg IF, der siden oprykningen i 2020-21 sæsonen har spillet på et højt niveau og vist stabilitet. Silkeborg IF er det hold i Kvalifikationsspillet der har hentet flest point på udebane, så det ligner et åbent og spændende opgør i Viborg.

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

Et åbent opgør der kan tippe begge veje. Viborg FF og Silkeborg IF har hver trukket sig sejrrigt ud af fire af holdenes seneste 10 indbyrdes opgør i 3F Superliga. Silkeborg IF har vundet begge møder i indeværende sæson og vandt 4-1 i Viborg 24. februar. Bliver det til tredje Silkeborgsejr på stribe over Viborg FF, vil det være første gang i Superliga-historien, at det sker. Hjemmeholdet er på papiret svage favoritter, men man kan bestemt ikke afvise, at Silkeborg IF leverer en lille overraskelse i Viborg. 

 

 

 

FORM

 

Viborg FF har hentet 13 point i deres seneste seks 3F Superliga. Det gør viborgenserne til det mest formstærke hold i ligaen og de grønblusede går ind til opgøret mod Silkeborg IF med masser med selvtillid efter tre sejre i træk og fem kampe uden nederlag. Vinder Viborg FF vil det være fjerde kamp på stribe, hvilket vil være deres længste sejrsstime siden juli-august 2005 (4).

 

 

Silkeborg IF har hentet 10 point i deres seneste seks ligakampe. De rødblusede fra Søhøjlandet har fået point ud af tre af deres sidste fire kampe på fremmed græs, hvor de har fået netmaskerne til at blafre hele 10 gange. Fire gange i seneste møde med søndagens modstander Viborg FF. 

 

 

 

MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR

 

 

 

FUN FACT

 

Flyvende fra start. Silkeborg IF har scoret størstedelen af deres mål (9) og den højeste procentdel af deres mål (22%) fra 1-15 minut i 2024-25 sæsonen. Viborg defensiven skal derfor være klar fra start søndag eftermiddag.

 

 

ONE TO WATCH

 

21-årige Yonis Njoh har lagt forrygende fra land i Domkirkebyen. Den franske angriber har scoret tre gange i sine første fem starter for viborgenserne - heraf to i de sidste to spillerunder. Kun to Viborg-spillere har siden sæsonen 2008-09 scoret fire gange i deres første fire Superliga-starter for klubben. Thomas Dalsgaard (7 i 2013) og Elias Achouri (4 i 2023). Han har kun skulle bruge 10 afslutninger til at score sine tre mål, hvilket vidner om en klinisk afslutter. 

 

BILLETSALG

Køb billet til opgøret: Viborg FF's billetsalg

 

 

HVEM TRÆKKER DET LÆNGSTE STRÅ I VIBORG?