Preview: OB - Randers FC

18.05.2024 07:06

 

 

KARANTÆNER

 

OB: Tom Trybull

Randers FC: Lasso Coulibaly

 

 

 

STILLING I KVALIFIKATIONSSPILLET

 

Vigtig kamp i top og bund. OB ligger på femtepladsen i Kvalifikationsspillet med 29 point og en målscore på -12, mens Randers FC indtager førstepladsen med 38 point og en målscore på -7. Hjemmeholdet OB hentede tre livsvigtige point i Hvidovre i 30. spillerunde og vil med en sejr søndag gå forbi Lyngby Boldklub og lægge maksimalt pres på Vejle Boldklub i nedrykningskampen. Begge hold spiller mandag. Udeholdet Randers FC går også ind til opgøret i Odense med masser af optimisme og gejst efter 1-0 sejren over Viborg FF og har sat sig i førersædet i kampen om syvendepladsen og billetten til Europa Playoff kampen. En syvendeplads Rasmus Bertelsens tropper vil sikre med en sejr over OB og et nederlag til Viborg FF på Lyngby Stadion mandag. Et interessant opgør på Nature Energy venter.

 

 

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

OB har trukket sig sejrrigt ud af tre af de seneste 10 indbyrdes opgør mod OB, men statistikken taler mest for en pointdeling i Odense. Fem af de sidste syv dueller mellem de to klubber er nemlig endt uafgjort. Et kryds er dog et farligt resultat for begge mandskaber, så forvent to hold der jagter sejren helt til de døende minutter.

 

 

 

FORM

 

Ude er godt men hjemme bedst. Blot ikke i OB i 2023-24 sæsonen. Fynboerne er uden point i deres seneste seks 3F Superliga hjemmekampe og jagter stadig sæsonens første sejr på Nature Energy Park. OB er uden sejr i 15 hjemmekampe og bliver det ikke til sejr søndag bliver Søren Kroghs hold det blot tredje i Superliga-historien til at gå igennem en hel sæson uden en sejr i egen hule (B1909 i 1992-93 og Silkeborg IF i 2014-15).

 

 

Randers FC har hentet ni point i deres seneste seks ligakampe. Kronjyderne har blot hentet en enkelt sejr i de sidste fem spillerunder. Den kom dog i 30. spillerunde mod Viborg FF og randrusianerne er pisket til point, hvis syvendepladsen skal sikres.

 

 

 

MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE SYV INDBYRDES OPGØR

 

 

 

FUN FACT

 

Randers FC vil med tre point i Odense tangere deres antallet af sejre i 2022-23 sæsonen (10) og ramme det præcis samme pointantal (41).

 

 

ONE TO WATCH

 

21-årige angriber redningsmand i Ådalen? Luca Kjerrumgaard var udlejet til Nykøbing FC i NordicBet Liga i sidste sæson, hvor han fik netmaskerne til at blafre 13 gange i 25 kampe. Den fysisk stærke forward har kæmpet sig til en plads i Søren Kroghs startopstilling og har takket for tilliden med mål i hver af de sidste tre spillerunder. Måske er Luca Kjerrumgaard manden der kan score de afgørende mål i de sidste to spillerunder, der sikrer OB endnu en sæson i 3F Superliga. 

 

 

 

KØB BILLET

 

Køb billet til opgøret i Odense her: OB - Sammen for klubben. For byen. For altid (eventii.dk)

 

 

HVEM TAGER SEJREN I ODENSE