
Preview: Silkeborg IF - AGF
28.03.2024 13:54
KARANTÆNER
Silkeborg IF: Pelle Mattsson
AGF: Ingen
STILLING I 3F SUPERLIGA
Silkeborg IF og AGF kommer vidt forskelligt ind til Mesterskabsspillet, og nu mødes de i en kampe, hvor især århusianerne har en del at spille for.
Der er hele 18 point op til F.C. København på tredjepladsen i tabellen, men selvom medaljerne er for langt væk, så kan Silkeborg IF stadig nå at spille sig til europæisk fodbold i næste sæson. De er i pokalsemifinalen, og det må formodes, at de fleste kræfter lægges der. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at spillerne har brug for en sejr til at få vendt moralen og få årets første point, så de kommer ind til den første af to kampe mod FC Fredericia med selvtillid. Så selvom Silkeborg IF ikke kan nå så meget i tabellen, så er kampen mod AGF vigtigt.
De aarhusianske gæster kan stadig nå at komme med i medaljekampen, men det kræver stort en sejr i Silkeborg, og kampen kommer kort efter en af sæsonens vigtigste kampe mod FC Nordsjælland i pokalsemifinalen. Dermed har begge klubber de samme forudsætninger, og det bliver interessant at se, hvem der trækker det længste strå.
HEAD TO HEAD
Silkeborg IF og AGF har en lidt spøjs statistik de seneste 10 kampe på JYSK Park. De har vundet fem hver og de har skiftes til at vinde de seneste otte. Hvis vi skal følge den tendens, så er det hjemmeholdets tur til at vinde. De to hold er også lige over deres ti seneste indbyrdes opgør, hvor AGF har vundet fire og Silkeborg IF 3. Tallene taler for mål, og vi skal stort set 30 år tilbage for at finde seneste kamp imellem de to klukker uden mål.
FORM
Silkeborg IF er inde i en rigtigt skidt periode, og det er blevet til hele syv nederlag i træk til. Vi skal helt tilbage til 10. november for at finde sidste gang, Kent Nielsens mandskab fik point. Nu er Silkeborg IF med i Mesterskabsspillet, og klubben kan ikke rykke ned. Det kan være, at det kan give lidt ro på, så resultaterne begynder at gå den rigtige vej igen. Det er måske den bedste mulighed på papiret, hvis silkeborgenserne skal have stoppet den dårlige stime mod AGF.
AGF er svære at score imod, og kun 2 gange i de seneste 14 kampe har århusianerne lukket mere end ét mål ind. Det må siges at være solidt. Det er også de eneste to kampe, de har tabt siden slutningen af september. Det er derimod heller ikke mange scoringer, de selv kommer frem til, og det skal ændre sig markant, hvis AGF'erne skal kunne drømme om medaljer. Nu skal de starte med at score flere mål end Silkeborg IF mandag aften.
MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR
FUN FACT
I Alexander Lind scorede 9 mål på 18 skud i sine 10 første kampe (513 minutter) af sæsonen, men hvis man kigger på angriberens 10 seneste kampe /744 minutter), så fortæller de en helt anden historie. Her er det blot blevet til en enkelt scoring på 13 forsøg.
ONE TO WATCH
Selvom Alexander Lind har haft svært ved at finde frem til målet i hans seneste 10 kampe, så kan han meget vel være nøglen til sejr over AGF. Vi har set masser af prøver på Alexander Linds store talent i efteråret, hvor han blandt andet scorede i syv kampe i træk. Han har fart, er fysisk stærk og afslutter godt. Det var i hans gode periode, at Silkeborg IF var bedst i sæsonen, og hvis klubben får gang i Alexander Lind igen, så kan silkeborgenserne sagtens drille de andre i Mesterskabsspillet og komme til at spille en afgørende rolle i kampen om guldet.
HVEM TAGER SEJREN PÅ JYSK PARK