Preview: AC Horsens - AGF

25.08.2022 11:25

 

 

STILLING I 3F SUPERLIGA

 

Hjemmeholdet AC Horsens har fået en fin sæsonstart og indtager syvendepladsen med otte point og en målscore på 5-5. Gæsterne fra AGF er kommet historisk godt fra land og er placeret på andenpladsen med 13 point og en målscore på 8-3. Kun en gang tidligere - i 2009-10 sæsonen - har århusianerne hentet flere end 13 point i de første seks spillerunder. Her endte det dog med en AGF nedrykning.

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

AGF har haft taget på AC Horsens i de seneste sæsoner. 'De Hviie' har nemlig trukket sig sejrrigt ud af de sidste seks indbyrdes opgør mod 'Den Gule Fare' efter at have tabt tre af de foregående fire.

 

Man skal helt tilbage til 20. april 2013 for at finde det sidste 0-0 opgør mellem AC Horsens og AGF, og der er scoret 31 mål i de seneste 10 indbyrdes opgør i Superliga-regi. Det dufter derfor af mål på CASA Arena, selvom de to jyske mandskaber kun har indkasseret henholdsvis fem og tre mål i 2022-23 sæsonen.

 

 

 

 

HIGHLIGHTS FRA SENESTE 10 MØDER

 

 

 

FUN FACTS

 

AC Horsens har savnet skarphed i front. Jens Berthel Askous tropper har blot scoret fem mål, selvom de har skabt 7.9 xGoals. Den største negative forskel på mål og xG i ligaen (-2.9).

 

AGF er ligaens mest formstærke hold med tre sejre på stribe. Man skal tilbage til december 2019 for at finde en AGF stime på fire sejre i træk i 3F Superliga.

 

AC Horsens venstre back Lubambo Musonda har været stærkt spillende i 2022-23 sæsonen og har fundet vej til Rundens Hold i 3F Superliga i tre af seks spillerunder. Den 27-årige zambianer er den eneste spiller i ligaen med tocifret antal afslutninger (10), skabte chancer (13) og succesfulde driblinger (10).

 

Brandvarme Bisseck. Den tyske forsvarsgeneral har scoret i de seneste to kampe og har været stærkt medvirkende til, at AGF med blot tre indkasserede scoringer har haft ligaens bedste defensiv.