
Preview: FC Nordsjælland - Viborg FF
05.08.2022 09:38
STILLING I 3F SUPERLIGA
Top 6 duel i Farum. FC Nordsjælland topper tabellen med maksimumpoint og en målscore på 7-2, mens Viborg FF er placeret på fjerdepladsen med seks point og en målscore på 7-6.
HEAD TO HEAD
FC Nordsjælland har trukket sig sejrrigt ud af 13 af de seneste 18 møder med Viborg FF og har kun indkasseret et enkelt nederlag. I sidste sæson var holdene dog meget jævnbyrdige med to pointdelinger og en sejr til hver.
FC Nordsjælland og Viborg FF har stået over for hinanden 30 gange i Superliga-regi og kun én gang er det endt uden scoringer. Det dufter af mål i Farum lørdag.
HIGHLIGHTS FRA SENESTE 10 MØDER
FUN FACTS
FC Nordsjælland har med ni point og en målscore på 7-2 givet sig selv den bedste Superliga-sæsonstart nogensinde. Faktisk er tre af de sidste fem hold, der har sparket sæsonen i gang med tre sejre blevet Danmarksmestre. F.C. København i 2016-17, FC Midtjylland i 2019-20 og Brøndby IF i 2020-21 sæsonen.
Viborgs offensiv har været sprudlende i 2022-23 sæsonen med syv mål i de første tre spillerunder. Deres bedste målmæssige start siden 2005-06 sæsonen (9).
FC Nordsjællands Mads Hansen blev dobbelt målscorer i 3. spillerunde mod Lyngby Boldklub. Lige så mange mål som i hans første 15 kampe for Tigrene.
Viborgs venstre back Christian Sørensen har været direkte involveret i en scoring i sine sidste fire ligakampe. To mål og to assists.