
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
6 svar vi fik i 17. spillerunde
02.12.2025 11:40
Der var skruet op for dramaet i 17. spillerunde, hvor vi både fik vigtige, store og overraskende sejre. Vi har samlet lidt af de mange svar vi fik.
AGF er på medaljekurs
Er der tredje sæt medaljer i vente for AGF på blot syv sæsoner? Det ser i hvert fald godt ud for aarhusianerne efter 17. spillerunde. Jakob Poulsens mandskab sendte F.C. København hele ni point bagud med en sejr i Vejlby, og da Brøndby IF tabte til FC Fredericia mandag, så ser det godt ud for medaljedrømmen i Aarhus. Hvis klubben fortsætter det flotte spil i foråret, så bliver de svære at indhente for både F.C. København og Brøndby IF.

Franculino Djú har kurs mod målrekord
16 kampe, 16 mål. Det er en helt vild statistik, og han har allerede scorede mere end de 15 mål, der gjorde German Onugkha til topscorer i 2023/24. Robert Skov har scoringsrekorden i en sæson med hele 29 mål. Hvis Franculino Djú kan holde tempoet, så når han op på 30.