
5. spillerunde: OB - Silkeborg IF
13.08.2021 13:14
Stilling i 3F Superliga
Hjemmeholdet OB indtager syvendepladsen med fire point, mens udeholdet Silkeborg IF med seks point er placeret på femtepladsen. Fynboerne har indkasseret nederlag i deres sidste to spillerunder mod F.C. København og FC Nordsjælland og har brug for en sejr mod oprykkerne. Brøndby IF og AGF venter i de næste to kampe, så OB at stå med to point, når 3F Superliga går på landskampspause efter 7. spillerunder. Der venter dog en svær opgave mod Silkeborg, der har imponeret defensivt ved blot at lukke ét enkelt mål ind og i sidste kamp mod Viborg fik gang i offensiven med fire mål.
Karantæner
OB: Ingen
Silkeborg IF: Ingen
Head to Head
Silkeborg IF har trukket sig sejrrigt ud af de sidste to møder med OB, hvor de har fået de fynske netmasker til at blafre ikke færre end ni gange. Fynboerne har haft et svært startprogram, hvor de har stået over for FC Midtjylland (u), Randers FC (u), F.C. København (h) og FC Nordsjælland (u) men vist ganske fine takter og går ind til søndagens kamp på Nature Energy Park som favoritter.
Højdepunkter fra de seneste 10 møder
Topscorerliste
Bashkim Kadrii scorede i første spillerunde mod FC Midtjylland med siden har den rutinerede angriber været overraskende anonym. I 1. spillerunde noterede Kadrii sig for fem afslutninger, men i de sidste tre kampe har han blot kommet til afslutning beskedne fire gange. De sidste seks gange Bashkim er kommet på måltavlen har OB hentet fire sejre og to uafgjort, så en af nøglerne til sejr i aften vil være at få sat Kadrii bedre i scene.
Vidste du...
at Silkeborg for første gang siden 2004-05 sæsonen er ubesejret efter de første fire spillerunder i landets bedste fodboldrække? Man skal helt tilbage til 1997-98 sæsonen for at finde en Silkeborg sæsonstart uden nederlag efter 5. spillerunde.
Kampens profil
Sebastian Jørgensen leverede en fantastisk kamp i 5. spillerunde med to mål og en assist i 4-1 sejren mod Viborg FF. Den 21-årige midtbanespiller spillede sig ikke blot på en plads på Rundens Hold, men var også den statistik bedste spiller af alle ifølge 3F Superliga Player Performance Index. Det bliver spændende at se, om Jørgensen sammen med Nicklas Helenius, Nicolai Vallys og Alexander Lind kan skabe lige så store problemer for OB, som de gjorde mod Viborg FF sidste fredag.