Danish Superliga

Ultrasonisk bold får premiere i 3F Superliga

Når den bedste danske fodboldrække skydes i gang igen tirsdag den 2. februar, sker det med en verdenspremiere fra ligaens officielle boldsponsor SELECT Sport. SELECT har nemlig skabt verdens første fodbold fremstillet med ultrasonisk teknologi.

 

En ultrasonisk fodbold

Den nye bold har fået navnet Brillant Super US og er fremstillet med en ny og danskpatenteret konstruktionsmetode, hvor ultrasoniske lydbølger svejser boldens felter sammen. Med den nye konstruktionsmetode sikres uovertruffen boldkontrol og en fantastisk aerodynamik, da den nye teknologi giver perfekt dybde mellem boldens 32 felter og en endnu mere stabil bane gennem luften til gavn for både spillere og målmænd. Peter Frank der er Country Manager hos Select Sport og tidligere topspiller udtaler:

”Brillant Super US er et resultat af SELECT’s innovative arbejde med at udvikle og producere bolde af høj kvalitet. Vi er stolte over at være de første på markedet med denne bold, der udover banebrydende teknologi også byder på større boldkontrol, det bedste greb for målmænd, og ikke mindst større synlighed for spillere og tilskuere, da boldens hi-white farve er tilpasset fodboldbanernes LED-belysning.”

 

Stærk i test

Flere end 300 professionelle fodboldspillere har gennem 2020 testet Brillant Super US og givet bolden meget positive tilbagemeldinger. Testen har bevist, at bolden er velegnet til kampe på absolut højeste niveau, og konstruktionen og materialerne sikrer, at spilleegenskaberne og holdbarheden er helt i top. Bolden vil udover at være officiel kampbold i 3F Superliga i forårssæsonen også blive benyttet af det danske Herrelandshold i 2021.

 

Banebrydende teknologi

Ultra Sonic Bonding er en ny svejseteknik. Boldens felter holdes sammen under pres og ultrasoniske lydbølger aktiverer mikrofibermolekylerne i materialet ved at skabe friktion, og på denne måde svejses felterne sammen. Hermed sikres minimalt vandoptag, så boldens vægt også er stabil i vådt vejr. Boldens overflade er et nyt og forbedret PU mikrofiber-materiale, som er fremstillet med en miljøvenlig, vandbaseret metode. PU-overfladen har derudover en ny 3D-diamantstruktur, der sikrer optimeret friktion mellem bold og støvle samt det bedste greb for målmænd.   

 

Du kan læse mere om den nye Brillant Super US kampbold på SELECT's hjemmeside

https://www.select-sport.com/da/ultra-sonic-bonded-fodbold

 

 

 

 

Udgivet
14/01/2021