Danish Superliga

Spillerunde 2 - med statistiske briller

Bliv klædt på til den kommende spillerunde

AAB - FC MIDTJYLLAND

Fredag kl. 19.00 (TV3Sport)

  • FC Midtjylland er bestemt ikke en ønskemodstander for AaB. Nordjyderne har ikke vundet over midtjyderne i de seneste 11 Superliga møder. Her har Ulvene vundet syv og fire er endt uafgjort.
  • Denne stime på 11 Superliga kampe uden sejr mod et givent hold er nordjydernes længste siden 1999, hvor man fra 1996 til 1999 spillede 11 Superliga kampe mod Silkeborg IF uden at hente tre point.
  • AaB vandt 1-0 på udebane over SønderjyskE i sæsonpremieren, og lykkes det for Morten Wieghorsts tropper at slå Ulvene fredag aften, vil det være første gang siden sæsonen 2013/14, at nordjyderne henter seks point i de første to spillerunder.
  • FC Midtjyllands stime uden nederlag til AaB, er Ulvenes fjerdelængste stime uden nederlag mod en Superliga modstander (Esbjerg fB (17), Randers FC (15), AB (12)).
  • FC Midtjylland har holdt buret rent i deres seneste fire Superliga kampe. Kan de holde buret rent i Aalborg, vil det være midtjydernes længste clean sheet stime nogensinde i Superligaen.

 

ESBJERG FB - VENDSYSSEL FF

Lørdag kl. 16.00 (TV3 Max)

  • Lørdagens opgør mellem Esbjerg fB og Vendsyssel, vil være holdenes første møde i Superliga-regi.
  • Esbjerg FB har blot vundet én af deres seneste ni Superliga optrædener. 
  • De seneste tre sæsoner Esbjerg fB har spillet i Superligaen (2016/17, 2015/16, 2014/15), er det ikke lykkedes for vestjyderne at vinde en af deres første to kampe i sæsonen.
  • Vendsyssel FF midtbanespiller Moses Opondo kom fremragende fra land i første spillerunde mod OB. Her leverede han udover en stærk arbejdsindsats både et mål og en assist.
  • Jacob Lungi Sørensen kom ind fra bænken i sidste spillerunde mod FC Nordsjælland og udlignede for Esbjerg FB til slutresultatet 1-1. Den unge midtbanespillers første Superliga mål.

 

AC HORSENS - RANDERS FC

Søndag kl. 12.00 (TV3Sport)

  • AC Horsens har aldrig scoret mere end to mål i en kamp mod Randers FC. Blot 16 mål i 21 kampe er det blevet til. 
  • Randers FC har aldrig vundet over AC Horsens på udebane. 6 nederlag og 5 uafgjorte er det blevet til for Kronjyderne.
  • Vinder AC Horsens over Randers FC vil det være anden sæson i træk 'Den Gule Fare' henter seks point i de to første spillerunder.
  • Randers FC har ikke for vane at starte sæsonen ud med to nederlag. Man skal helt tilbage til 2009/10 sæsonen for at finde det seneste eksempel på to Randers FC nederlag i spillerunde 1 og 2. 
  • AC Horsens midtbanespiller Mikkel Qvist stod for begge assist i sejren over FCK i spillerunde 1. Det var første gang i Qvists Superliga karriere, at han stod for to assists i en kamp. 

 

OB - SØNDERJYSKE

Søndag kl. 14.00 (Eurosport 2)

  • OB har historisk set haft det svært i kampene mod SønderjyskE. Blot én gang i de seneste 13 Superliga møder, er det lykkedes fynboerne at tage sejren. Denne sejr faldt dog 'for nyligt' i april 2018, hvor man hjemme vandt 2-1.
  • OB har ikke vundet to hjemmekampe i træk mod SønderjyskE siden 2009. 
  • OB tabte sæsonpremieren 3-2 i Vendsyssel FF på trods af de havde hele 19 afslutninger (12 flere end Vendsyssel) og 60 % boldbesiddelse. 
  • OB har tabt de seneste fire kampe i Superliga regi - inklusiv playoff. I disse fire kampe har fynboerne lukket to eller flere mål ind.
  • SønderjyskE har ikke tabt de første to kampe i en sæson siden 2000/01 sæsonen. Her vandt man blot én kamp og rykkede ud af landets bedste række.

 

AGF - FC NORDSJÆLLAND

Søndag kl. 16.00 (Canal 9)

  • Senest AGF tog imod FC Nordsjælland på CERES Park i Aahus endte det 4-1 til gæsterne. Ingen af de fire FCN målscorere er dog at finde i truppen til søndagens opgør (Marcondes (2), Jensen (1), Asante (1)).
  • Der har været masser af mål på menuen, de seneste gange AGF og FC Nordsjælland har braget sammen i Superligaen. I de seneste fem Superliga møder er der blevet scoret 23 mål, hvilket svarer til 4,6 mål pr. opgør. 
  • AGF har blot tabt to af deres seneste 10 kampe i Superligaen - inklusiv playoffs. 
  • FC Nordsjælland er gået ubesejret fra banen i de seneste fire Superliga kampe. De seneste tre er endt uafgjort og skulle kampen mod AGF ende med en pointdeling, vil være første gang FCN spiller uafgjort fire kampe i træk.
  • Godsway Donyoh har været involveret i 9 mål i sine seneste 12 Superliga optrædener (syv mål og to assists).

 

BRØNDBY IF - VEJLE BOLDKLUB

Søndag kl. 18.00 (TV3+)

  • Brøndby IF har historisk set haft et godt tag på Vejle Boldklub i Superligaen. Sølvvinderne fra sidste sæson har blot tabt én af de seneste 12 Superliga møder (April 2007).  
  • Brøndbys hjemmesejrsstime på seks sejre i træk mod Vejle Bolklub er den tredjelængste mod en given modstander (Viborg FF (8), Esbjerg fB (7))
  • Vejle Boldklub har vundet deres seneste to kampe i Superligaen. Den første lå helt tilbage i 2009 og den seneste i sidste spillerunde mod Hobro IK, hvor man sejrede 3-1.
  • Brøndbys nye angriber Ante Erceg havde en fod med i begge de blå/gules scoringer i sidste rundes 2-0 sejr over Randers FC. Et mål og en assist.
  • Brøndby IF har blot tabt én af deres seneste 31 kampe i Superligaen. 22 sejre, 8 uafgjorte og ét nederlag er det blevet til. 

 

HOBRO IK - F.C. KØBENHAVN

Mandag kl. 19.00 (TV3Sport)

  • Mandagens opgør er det niende møde mellem Hobro IK og FCK i Superligaen. To gange er det lykkedes for Hobro IK at tage alle tre point, mens københavner har vundet fem. Kun én gang er det blevet til en pointdeling.
  •  Hobro IK har haft svært ved at score mod F.C. København. I fem af de seneste syv møder har Løverne hold buret rent.
  • Hobro IK er stærke hjemme på DS Arena. Jyderne har vundet deres seneste tre Superliga kampe på hjemmebane - inklusiv playoffs - og startede sæsonen 2017/18 ud med at vinde de første fire hjemmekampe.
  • F.C. København har blot vundet én af de seneste seks Superliga kampe (én sejr, to uafgjorte, tre nederlag)
  • F.C. København har brændt fire af deres seneste seks straffespark i Superligaen. 
Udgivet
20/07/2018