Danish Superliga

Optakt: AaB - AC Horsens

 

Karantæner

AaB: Tim Prica

AC Horsens: Bjarke Jacobsen

 

Head to Head

AaB hentede et enkelt point i sæsonpremieren mod Lyngby Boldklub på Lyngby Stadion, men vurderet ud fra spil og chancer kunne de bolsjestribede nordjyder med lidt større kynisme sagtens have taget alle tre point med hjem i bussen til Aalborg. Desværre for AaB stod Thomas Mikkelsen i Lyngby buret en stor kamp og reddede alle seks forsøg inden for rammen.

Jonas Dal og AC Horsens fik en svær start på sæsonen, da de indkasserede et 3-0 nederlag hjemme på CASA Arena mod Randers FC. Opgøret var meget lige men et rødt kort til Bjarke Jacobsen tippede kampen over til gæsternes fordel, som scorede tre gange i de sidste 20 minutter.

AaB og AC Horsens har mødt hinanden 31 gange i Superlig-regi. Her har AaB vundet 12 og AC Horsens fem, mens de resterende 14 er endt uafgjort. AaB var AC Horsens overlegne i de to indbyrdes opgør i sidste sæson, hvor nordjyderne vandt 4-0 hjemme og 5-0 ude. Hjemmeholdet går derfor ind til mandagskampen som favoritter.

 

 

 

Vidste du...

at AC Horsens er stærke på fremmed græs og hentet ikke færre end 13 point i deres seneste seks udekampe i 3F Superliga. Fire sejre, én uafgjort og et nederlag.

 

Kampens profil

AaB anfører Lucas Andersen er tilbage i truppen til aftenens kamp mod AC Horsens på Aalborg Portland Park. Andersen er nordjydernes ubetinget største stjerne og noterede sig for 10 scoringer og 8 assist i 27 kampe i 2019-20 sæsonen svarende til 33 procent af holdets mål. Rammer Lucas Andersen sit topniveau i aften får AC Horsens det svært. Om han får lov til at starte inde i sin sæsonpremiere eller er tiltænkt en rolle som super-sub er endnu uvist.

 

 

 

Mål og højdepunkter fra seneste indbyrdes opgør

 

Afstemning

Udgivet
21/09/2020