Danish Superliga

Mesterskabsspil: FC Nordsjælland - AGF

 

Stilling før 35. Spillerunde

AGF indtager andenpladsen og FC Nordsjælland sjettepladsen i Mesterskabsspillet. Mens hjemmeholdet har æren at spille for i sæsonens sidste hjemmekamp, spiller udeholdet for sølvmedaljer. To sejre i de sidste to kampe og sølvmedaljerne og billetten til europæisk fodbold i 2020/21 sæsonen er hjemme. Man må derfor forvente et toptændt AGF mandskab på Right to Dream Park i aften.

 

 

Head to Head

FC Nordsjælland har blot hentet ét point i de seneste fem kampe, mens AGF har vist fremragende form med ni point i deres sidste fire ligakampe. 'De Hviie' har været stærkt spillende i de sidste to kampe, hvor man har besejret de forsvarende danske mestre fra F.C. København henholdsvis 3-0 og 4-2.

AGF har trukket sig sejrrigt ud af sæsonens første tre møder med FC Nordsjælland og må tage favoritværdigheden på deres skuldre i aftenens opgør i Farum. Lykkedes de med at vinde igen i aften, vil det være blot anden gang, at de henter fire sejre mod samme hold i én Superliga-sæson.  AGF vandt alle fire indbyrdes opgør mod SønderjyskE i 2018/19 sæsonen. FC Nordsjælland har historisk set haft et godt tag på aarhusianerne på hjemmebane, men Tigrene har tabt to af deres sidste tre hjemmekampe mod AGF. Lige så mange nederlag som i de forgående 13 hjemmekampe mod De Hviie (8 sejre | 3 uafgjort | 2 nederlag). 

 

 

Vidste du...

at AGF er det mest vindende hold i Mesterskabsspillet i 2019/20 sæsonen? David Nielsens mandskab har vundet fem af otte kampe i Slutspillet. En præstation kun ligaens førerhold FC Midtjylland kan matche. 

 

 

Kampen i Kampen

FC Nordsjællands 18-årige komet Kamaldeen Sulemana var den helt store oplevelse i Herning i sidste spillerunde, hvor den lynhurtige ghaneser fik netmaskerne bag Jesper Hansens til at blafre to gange i 1. halvleg. Desværre er han ikke med i truppen til aftenens kamp, hvilket også er gældende for Mohammed Kudus, der netop har skrevet under på en aftale med det hollandske storhold AFC AJAX. De offensive ideer skal derfor komme fra unge Mikkel Damsgaard, der har været en åbenbaring i 2019/20 sæsonen. Den teknisk stærke midtbanespiller har scoret 10 gange og flere af dem må være kandidater til Årets Mål. Mon ikke David Nielsen har særligt fokus på Damsgaard på taktikmødet før aftenens kamp.

Hos AGF jagter Patrick Mortensen topscorertitlen. Den træfsikre forward har noteret sig for 17 mål i sæsonen og deler før de sidste to spillerunde førstepladsen på topscorerlisten med Kamil Wilczek og Ronnie Schwartz. Mortensen er derfor et godt bud på en målscorer i Farum, hvor han står over for en FC Nordsjælland defensiv der lukkede ikke færre end seks mål ind i sidste spillerunde mod FC Midtjylland.

 

 

Topscorere

Med Mustapha Bundu  og Jon Dagur Thorsteinsson siddende uden for i aftenens kamp kan FC Nordsjælland fokusere på AGF anfører Patrick Mortensen, der har vist sig frem fra sin bedste side i denne sæson. Kan Kian Hansen og kompagni holde målfarlige Mortensen fra fadet inde i feltet? Se med på TV3 Sport eller Viaplay klokken 18.00. 

 

Mål og højdepunkter fra seneste indbyrdes opgør

 

Gæt på kampens udfald

Udgivet
22/07/2020