Danish Superliga

Kampoptakt: Brøndby IF - Lyngby Boldklub

 

Stilling

Brøndby IF indtager tredjepladsen i 3F Superliga og er blot to point efter FC Midtjylland på førstepladsen. Lyngby Boldklub frister en tilværelse i bunden af tabellen og er med AC Horsens' sejr søndag det eneste hold i ligaen, der stadig jagter sæsonens første sejr. Begge hold går derfor topmotiveret ind til aftenens opgør på Brøndby Stadion.  

  

 

Karantæner

Brøndby IF: Ingen

Lyngby Boldklub: Ingen

 

Head to Head

Brøndby IF og Lyngby Boldklub har braget sammen 56 gange i Superliga-regi. Her har Brøndby vundet 30 opgør og Lyngby Boldklub 16. De resterende 10 opgør er endt uafgjort. 

På Brøndby Stadion har Brøndby også været bedst og trukket sig sejrrigt ud af 15 af 28 indbyrdes opgør. Lyngby har blot vundet otte gange, mens de resterende fem møder er endt med en pointdeling.

Brøndby har vundet otte af holdenes seneste 10 møder på Brøndby Stadion og går derfor ind til mandagens opgør som klare favoritter.

 

 

Stimer

Brøndby IF har indkasseret mål i deres seneste seks ligakampe på Brøndby Stadion. Værre står det dog til for Lyngby Boldklub, der ikke har noteret sig for et clean sheet i deres sidste 32 udekampe. Det dufter af mål i begge ender på Vestegnen i aften. 10 af de sidste 13 mål der er scoret i de indbyrdes opgør mellem Brøndby IF og Lyngby Boldklub er blevet scoret i 2. halvleg. Der er derfor gode muligheder for 'fyrværkeri' efter pauseteen. 

 

 

Vidste du...

at Brøndby har hentet 18 point i deres første ni kampe af sæsonen, og at Niels Frederiksens tropper med en sejr i aften har fået den bedste sæsonstart til siden sæsonen 2004-05? En hjemmesejr vil sende de blå/gule op på førstepladsen i 3F Superliga. 

 

Kampens Profil

Brøndbys Jesper Lindstrøm har fået sit helt store gennembrud i denne sæson, hvor han har været involveret i syv scoringer i ni kampe. Den 20-årige midtbanespilleren har et fantastisk spark og fået netmaskerne til at blafre fem gange. Han er en trussel fra  distancen og tre af hans fem scoringer er sat ind på afslutninger uden for feltet. Hans expected goals ligger helt nede på 1.34 og differencen på 3.66 mellem mål og expected goals er den højeste i hele ligaen. 

 

 

Mål og højdepunkter fra seneste indbyrdes opgør

 

Afstemning

Udgivet
30/11/2020