Danish Superliga

Superliga 100

I 2014 fejrede man Danmarksturneringens 100 års jubilæum.

Danmarksturneringen i fodbold fyldte i 2014 100 år, og vinderen i den sæson kunne dermedbryste sig af at være Danmarksmester nr. 100. I den forbindelse blev det sammen med DBU, de 12 nuværende Superliga klubber og rettighedshaverne Viasat og CMore samt DR P3 blevet besluttet at give sæsonen ekstra opmærksomhed i form af en række forskellige jubilæumsaktiviteter bestående af 12 jubilæumskampe og kåringer af Årets Superliga spiller, Århundredets Superliga spiller og Århundredets All-star hold.

Første runde i sæsonen var den mest sete første Superligarunde nogensinde, og satte ny tilskuerrekord. Efter tre runder er tilskuertallet steget med 19 % i forhold til sidste sæson. Dansk professionel klubfodbold ser igen ud til at være på vej fremad i sit store jubilæumsår. 

I år er 100 års jubilæumssæson for Danmarksmesterskabet. Der blev spillet om Danmarksmesterskabet for første gang i 1913, og mesteren i 2014 bliver Danmarksmester nr. 100. I 1913 blev Danmarksmesteren kåret i et slutspil mellem de regionale vindere, og kun afbrudt af Første verdenskrig i 1915 og annulleret pga. pointlighed i 1928 har mesterskabet været spillet uafbrudt 100 gange med indeværende sæson 2013/2014. 

100 året giver anledning til at gøre status for dansk professionel klubfodbold. Historien er kort og beskriver klubber i en rivende udvikling. Efter Anden Verdenskrig stoppede man i realiteten dansk klubfodbolds videre udvikling med et forbud mod professionalisme, og helt op til slutningen af 70’erne blev Danmark kendt som de sidste amatører i Europa. Divisionsforeningen blev stiftet i 1969 med det erklærede mål at udvikle dansk klubfodbold og indføre professionalisme. Det lykkedes knap ti år senere i 1978, hvor Helge Sander og Jørn Kønig uddelte 1000 kr. til hver af spillerne i Herning Fremad for sejren over gæsterne fra HIK, som blev uddelt under stor mediebevågenhed, hvorefter pengene i omklædningsrummet igen blev samlet ind fordi omkostningerne skulle fratrækkes før der blev udbetalt et egentligt honorar. Det er vist ikke ukorrekt at sige, at kun få visionære i Danmark på det tidspunkt kunne forestille sig professionel fodbold udvikle sig til et egentligt erhverv. Den næste store milepæl kom da Brøndby IF i 1986 går over til fuldtidsprofessionalisme. Superligaen kommer til i sæsonen 1991 og indvarsler at man for første gang tilpasser turneringen til den sportslige og økonomiske kapacitet, der er potentiale til i Danmark. Først i anden halvdel af 90’erne er der tale om, at alle spillere i Superligatrupperne er kontraktspillere. Her begynder den egentlige historie om dansk professionel fodbold.

På de cirka 18 år er dansk professionel klubfodbold gået fra tæt på 0 til en omsætning på 1,2 milliard i ren fodboldforretning. Hertil kommer så tilknyttede økonomiske aktiviteter. Dansk klubfodbold er altså på bare 18 år gået fra ikke blot at være en af de ældste samfundsnyttige organisationer i Danmark, men til også at bidrage til samfundsøkonomien som et egentlig erhverv med tusindvis af arbejdspladser og en betaling i skatter og afgifter på over 400 millioner. 

Internationalt er vi i år gået ind i de europæiske turneringer med direkte kvalifikation til Champions League. Sportsligt er vi placeret blandt de 15 bedste ligaer i UEFA, hvor vi befolkningsmæssigt kun er berettiget til en 25. plads. Der har aldrig været en større udvikling af unge landsholdspillere fra Superligaen end nu – Helenius, Cornelius og Okore spillede i Superligaen da de blev udtaget til landsholdet og tag ikke fejl der er mange flere på vej. Ankersen tvillingerne, Rasmus Falk, Pione Sisto og Nicolai Jørgensen er nogle af himmelstormerne du kan gå på stadion og se i år.  Denne udvikling er resultatet af en systematisk og omfattende satsning på talentudvikling i eliteklubberne.

Med den økonomi der har været siden 2008, er det en udfordring at fastholde og fortsætte udviklingen. Udfordringen er taget op og klubberne ved mere om deres fans end nogensinde før og gør mere for at give de fans den bedst tænkelige fodboldoplevelse. Klubberne har enkeltvis og sammen lanceret en række initiativer som skal fortsætte den udvikling. Tilskuerundersøgelsen blandt ca. 6.000 Superligatilskuere er gennemført for andet år i træk og fra blandt andet Tyskland og Holland ved vi, at en 1:1 dialog med tilskuerne hele vejen rundt på stadion er vejen til at give alle den bedste oplevelse. De fleste Superligaklubber enten har eller er i gang med at etablere systemer, som muliggør tættere dialog. Med blandt andet fankoordinatorer og en helt række andre initiativer skabes Superligakampe i samarbejde med tilskuerne.

Den seneste revision af turneringsstrukturen havde vi på plads fra starten af sidste sæson. Der er nu 12 hold i de to bedste rækker. Kvaliteten af NordicBetLigaen er dermed øget dramatisk og vi har mødt en af de centrale udfordringer for fortsat udvikling og succes, en samlet analyse i 2008 af dansk klubfodbold viste. Turneringsstruktur er en diskussion ægte fodboldfans aldrig stopper og det er givetvis ikke sidste gang vi har optimeret turneringsstrukturen i dansk klubfodbold. 

Man skal have fulgt rigtig dårligt med, hvis man ikke allerede nu forudser et fantastisk drama i kampen om Danmarksmesterskab nr. 100. Se på stillingen, se på profilerne, mærk følelserne – velkommen på stadion til Danskmarksmesterskabets jubilæumssæson! 

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen har skrevet denne kronik pr opfordring.  Oprindeligt bragt i Tipsbladet 19. august 2013.