Danish Superliga

Nummer 22 - alle tiders bedste målscorer

Søren Frederiksen er navnet på dansk topfodbolds mest scorende spiller. Det slog han fast, da han scorede mål nummer 139 i Superligaen i næstsidste spillerunde mod Randers i sæsonen 2004/2005. Den dag i dag står titlen stadig fast: Ingen andre spillere har formået at nå Frederiksens imponerende målantal, og størstedelen af de mange mål er scoret i den grønne Viborg-trøje.

Frederiksen kom første gang til Viborg FF i sommeren 1990, hvor han kom til klubben fra barndomsbyen Frederikshavn.

 -Det var en rigtig spændende tid for mig dengang. Jeg var tryghedsnarkoman, så det var ikke helt nemt at flytte hjemmefra, og pludselig skulle stå med alting selv, men klubben og menneskerne omkring var helt fantastiske til at tage imod mig.

-Der var et tæt fællesskab og godt kammeratskab på holdet, og jeg synes faktisk, at den gode tone i omklædningsrummet er noget, som Viborg FF har været kendt for i alle de år, jeg har været i klubben.

Dengang var fodbolden ikke helt nok for at få det hele til at løbe rundt, og derfor fik den kun 18-årige Søren Frederiksen også et job ved siden af sin sport:

 -Jeg blev elev i Frost SuperBest dengang, og jeg boede på et lille 18 kvm værelse inde i Sparregade, hvor jeg delte køkken og bad med et kærestepar. Jeg arbejdede fra 08-14.30, og så cyklede jeg direkte ud til klubben hver dag.

Efter en blød start i klubben med kampe på danmarksserieholdet, udviklede Frederiksen sig til at blive en af klubbens profiler. Han debuterede på førsteholdet med et hattrick, og efter en række flotte år i den grønne trøje skiftede Søren Frederiksen midt i sæsonen 1993/1994 til Silkeborg IF, hvor han blev købt ind som Superligaens dyreste spiller på daværende tidspunkt. Silkeborg sluttede sæsonen som danmarksmestre, men for Søren Frederiksen var det alt andet end en triumferende tid. Frederiksen røg på bænken og måtte endda spille flere kampe for reserveholdet inden han brød op med de røde fra Søhøjlandet.

-Jeg var en fiasko i Silkeborg. Sådan er det, og det er jeg utrolig skuffet over. Jeg blev købt for mange penge, men slog ikke til, og det var en stor nedtur for mig. Selvom det var hårdt, så var det også en lærerig tid, og jeg har alligevel aldrig fortrudt skiftet, selvom jeg skuffede mange mennesker inklusiv mig selv.

Søren Frederiksen skiftede efterfølgende tilbage til Viborg FF, hvor han igen kom på rette spor. Målnæsen havde han ikke mistet, og efter halvanden sæson med mål for klubben fra domkirkebyen skiftede Frederiksen den grønne trøje ud med en bolchestribet fra Aalborg. Det var et specielt skifte for den blonde topscorer, da netop AaB tidligere var blevet repræsenteret af Preben Frederiksen, Sørens far, der spillede i klubben tilbage i 1960’erne. Desværre nåede far Preben Frederiksen ikke at opleve sin søn spille for AaB, da han døde blot en uge inden Søren Frederiksens debut.

-Det er klart den største nedtur i mit liv. Min far skal have al æren for, hvad jeg har opnået i min karriere, så det var utrolig sørgeligt, at han ikke nåede at se mig spille for AaB. Det var specielt at trække den trøje over hovedet, og det er klart, at jeg gerne ville have, at han havde set mig i den.

På trods af de tragiske omstændigheder, så må Søren Frederiksens præstationer i de rød-hvide striber have gjort sin far stolt. Den dengang 24-årige angriber blev en kæmpe succes i AaB, hvor han blandt andet blev udtaget til det danske landshold, og senere var med til at vinde det danske mesterskab.

-Det var en helt kanon tid, vi havde i AaB dengang. Det sociale betyder utrolig meget for mig, for jeg fungerer bedst inde på banen, hvis det hele også fungerer udenfor. Og det må man sige, at det gjorde i AaB. Truppen bestod blandt andre af spillere som Jesper Grønkjær og Ståle Solbakken, og vi havde et rigtig godt hold og sammenhold dengang.

Året efter DM-titlen spillede Frederiksen og AaB sig også i pokalfinalen, og her var modstanderen som bekendt Viborg FF. De fleste viborgensere husker tydeligt den kamp, som endte med klubbens hidtil største triumf, og det var en speciel oplevelse for Frederiksen:

-Det gjorde ekstra ondt på mig. Jeg var stadig bosat i Viborg, og sås privat med mange af spillerne fra VFF, så det var bestemt ikke rart at tabe den kamp.

Sæsonen efter var Søren Frederiksen igen at finde i den klub, hvor hele den professionelle karriere startede. Viborg FF hentede Frederiksen i AaB i 2001, og frem til 2005 spillede ”Sille”, som han blev kaldt, med nummer 22 på ryggen i den grønne trøje inden han lagde støvlerne på hylden. I sæsonen 2002/2003 blev Frederiksen topscorer i Superligaen for anden gang i karrieren, og satte endnu en tyk streg under, at han var dansk fodbolds absolut skarpeste angriber.

-Jeg er meget stolt over, at være den mest scorende spiller i dansk fodbold. Jeg tror, det lykkedes for mig på grund af min energi, mit humør og så en god portion vilje, for jeg har aldrig været det store talent. Jeg har også haft en masse dygtige holdkammerater omkring mig, som har bidraget utrolig meget til min succes, og dem har jeg været afhængige af.

I karrierens sidste år var Frederiksen med til at spille Viborg FF op blandt de førende klubber i Danmark, og det var ingen tilfældighed, at den humørfyldte angriber sluttede sin aktive karriere i Viborg. Byen og klubben betyder nemlig noget helt specielt for Søren Frederiksen:

-Viborg betyder alt for mig. Nu har jeg efterhånden boet her i 24 år, og har min kone, mine børn og hele min omgangskreds her. Jeg synes, at Viborg er en helt fantastisk by, og Viborg FF er en helt fantastisk klub, og jeg er taknemmelig for at have fået så mange oplevelser her.

Efter karrierens afslutning besluttede klubben at frede nummer 22, Søren Frederiksens rygnummer, således ingen andre spillere fremover kan spille i den trøje.

-Jeg er meget, meget stolt over den gestus klubben har givet mig. Det har man ikke gjort ved nogen andre spillere i klubben, så det er selvfølgelig noget meget specielt.

-Det er lidt en sjov historie, for jeg valgte nummer 22 efter mit store ishockeyidol, Craig Chapman, der spillede i min barndomsby Frederikshavn, og vel nok var det største ishockeyspiller gennem tiderne deroppe. Han spillede også i nummer 22, og jeg har faktisk stadig en af hans trøjer derhjemme.

Søren Frederiksens karriere sluttede i efteråret 2005 efter en lang række problemer med akillessenerne. En fantastisk og beundringsværdig karriere i dansk fodbold var forbi, og selvom det aldrig blev til noget udlandseventyr, så mener den tidligere skarpretter, at han fik det optimale ud af sin karriere:

-Jeg var tæt på en græsk storklub engang, og der var også bud fra nogle tyske klubber, men det blev aldrig til noget. Jeg var hurtig og havde målnæse, men jeg havde ikke noget stort talent. Det er måske lidt ærgerligt, at jeg aldrig fik prøvet mig af i udlandet, men jeg må ikke have været dygtig nok. Når det så er sagt, så er jeg glad og stolt over alle de ting, jeg har opnået. Det er der slet ingen tvivl om.

Bortset fra et år som cheftræner i Skive, har Frederiksen siden sin aktive karrieres afslutning, været tilknyttet Viborg FF. Både som vikarierende cheftræner og som assistenttræner, hvilket han som bekendt også er i dag, har Frederiksen fortsat sin daglige gang på Kirkebækvej. Sammen med cheftræneren forsøger han i dag at få den klub, der betyder så meget for ham, tilbage i det sjove selskab i landets bedste fodboldrække, så hele byen igen kan fejre scoringer og sejre, som man gjorde et utal af gange sammen med Danmarks bedste nummer 22.

Artiklen er fra den officielle Viborg FF avis, september 2014.