Danish Superliga

Fra 3. division til Superligatitler

Torben Boye spillede i AaB gennem hele sin karriere, og med 560 kampe har han rekorden for flest spillede kampe i AaB. Og så er hans trøjenummer fredet. Gennem 18 år i klubben var han med til at føre AaB fra 3. division til to danske mesterskaber i Superligaen.

I AaB er trøjenummeret 12 fredet. Det har det været, siden ”Mr. AaB” Torben Boye satte rekorden for flest spillede kampe i AaB. 560 kampe blev det til i den bolsjestribede trøje i løbet af karrieren, hvor det også blev til to danske mesterskaber i 1995 og 1999.

Det hele startede dog i 3. division, hvor AaB befandt sig, da Torben Boye begyndte sin seniorkarriere i klubben.

- Dengang var det på amatørbasis, og vi trænede tre gange om ugen. Det hele foregik efter arbejde, og kontrakter var noget med nogle tusind kroner til at købe tøj for i sportsbutikker. Og så var der en lille kampbonus. Vi tog også nogle gange offentlig transport til kampene. Det gjaldt altid om at finde den billigste løsning, siger Torben Boye.

I 1984 rykkede AaB op i 2. Division og spillede der i to sæsoner, før det i 1986 blev til oprykning til 1. division, som var den bedste danske række på daværende tidspunkt.

- Da vi rykkede op i øverste række, kom der mange flere penge i fodbolden. Vi gik over til at være på deltidskontrakter, så vi kun behøvede at arbejde om formiddagen. Så trænede vi om eftermiddagen. Der blev købt nogle enkelte spillere, og så kom der et ynglinge DM-hold op, som var med til at tegne klubbens næste år. Man hentede desuden de største talenter ind fra samarbejdsklubberne i Nordjylland, og tilsammen blev det sikret, at vi blev i første division, siger Torben Boye.

I 1991 blev Superligaen indført, og det betød professionalisering af fodbold i AaB. Forholdene blev med tiden forbedret til at være nogle af de bedste i dansk fodbold, og der blev indført fuldtidskontrakter til spillerne. Der blev løbende tilknyttet en læge, fysisk træner og vægttræner til Superligatruppen.

- Det hele blev meget mere professionelt, og vi fik en meget bedre fysik. Vi trænede to gange om dagen, hvor den første træning oftest foregik i det motionsrum, der var kommet som en del af de nye forhold. Vores træner Poul Erik Andreasen var især dygtig til det taktiske og fik os til at fungere endnu bedre på banen, siger Torben Boye.

I 1995 kulminerede AaB’s eksplosive udvikling med det første danske mesterskab, og det var en helt unik oplevelse for Torben Boye. Noget, han aldrig havde turdet drømme om, da han og holdkammeraterne løb rundt i 3. division på amatørbasis.

- Det var det største i ’95. Mange af os havde jo spillet sammen fra amatørbasis i 3. division over deltid i 2. division til i sidste ende at stå med et dansk mesterskab. Det hele gik op i en højere enhed. Vi spillede teknisk godt, stod godt på banen og var svære at spille mod. Der kom rigtig mange og så kampene, for Aalborg er virkelig en fodboldby, det kunne man godt mærke.

- Da vi blev mestre, så væltede byen, og der blev snakket om fodbold alle steder. Vi havde kun vundet bronze tidligere, så det var noget stort, vi havde været med til at præstere. Det kunne man mærke, siger Torben Boye.

Med mesterskabet i 1995 fik AaB slået sit navn fast i Superligaen. Det skulle desuden blive til endnu et mesterskab i Torben Boyes tid i klubben. I 1999 kom guldet endnu en gang til Aalborg, men denne gang var historien lidt anderledes.

- I ’99 var det en anden situation. Der var større forventninger til os. Vi havde flere store profiler, og vi trænede fysisk endnu hårdere. Vi endte også med at blive fysisk stærkere end mange af de andre hold. Hans Backe og Lars Søndergaard udgjorde et rigtig stærkt trænerteam, og der kom endnu mere analyse ind i vores forberedelser. Konkurrencen på holdet var også hårdere på grund af de indkøbte profiler, og det var med til at gøre os stærkere.

- Da vi vandt mesterskabet igen, væltede byen endnu en gang, selvom der havde været større forventninger til os og hårdere pres på vores skuldre end i ’95, hvor vi kom lidt bagfra, siger Torben Boye.

Efter en flot og lang karriere, der blev spillet udelukkende hos Hele Nordjyllands Hold, trak Torben Boye sig tilbage fra den professionelle fodboldverden i 2002 efter sæsonens sidste opgør mod FC København i Parken. Det var fra denne dag, at trøjenummer 12 blev fredet i AaB-regi som minde om en legende, der havde været med til at bære AaB frem fra amatørbasis i 3. division til klubbens to første mesterskaber i den professionaliserede Superliga.

På trods af professionalisering har Torben Boye altid set AaB som meget mere end en arbejdsplads. Det er som en familie for ham.

- AaB betyder rigtig meget for mig. Klubben har så at sige været hele mit liv. Jeg startede i AaB som seksårig og har spillet der hele livet. Den dag i dag spiller jeg stadig old boys med mange af de gamle Superligaspillere. Mange af os har jo spillet sammen gennem tre årtier, og vi kender hinanden rigtig godt.

- AaB er som én stor familie, hvor også folk udefra bliver taget rigtig godt imod. Folk tænker ikke kun på sig selv, men man hjælper hinanden, og det gælder hele vejen rundt i klubben. Kammeratskabet har altid været godt, og man var der for hinanden og kæmpede sammen for holdet. Èn gang AaB, altid AaB, siger Torben Boye.

Han ser en stor fremtid for AaB gennem det talentarbejde, som klubben de seneste mange år er lykkedes med.

- Det, man ser med fodbolden i AaB i dag, er rigtig stort. Der bliver gjort et fantastisk stykke arbejde på talentsiden. I mine øjne måske lige så stort som mesterskabet i ’95. Det kan være med til at sikre AaB’s fremtid, at klubben udvikler så mange store talenter. De seneste resultater viser, at arbejdet bærer frugt. Det tegner rigtig godt for fremtiden.

Denne artikel er leveret af AaB.