Danish Superliga

Brøndby IF’s nigerianske legende

Uche Okechukwu, Scanpix

En af de helt store legender i Brøndby IF’s historie er nigerianske Uche Okechukwu. Han fortæller om tiden på et af historiens bedste Brøndby-hold, om det smertefulde, men lærerige nederlag til AS Roma og om det sammenhold i klubben, der gjorde de kolde vintre lidt mere overkommelige. Og så var der også historien om, hvordan han mødte et fænomen på vejen til OL-guld. 

En af de helt store legender i Brøndby IF’s historie er nigerianske Uche Okechukwu. Han fortæller om tiden på et af historiens bedste Brøndby-hold, om det smertefulde, men lærerige nederlag til AS Roma og om det sammenhold i klubben, der gjorde de kolde vintre lidt mere overkommelige. Og så var der også historien om, hvordan han mødte et fænomen på vejen til OL-guld. 

Uche kom til Brøndby IF i 1990 sammen med landsmanden Friday Elahor og blev hurtigt fast mand i forsvaret på et hold, der vandt Danmarksmesterskabet i både 1990 og 1991, og som hentede flere store triumfer i Europa. Det blev også til stor personlig succes for nigerianeren, der i 1992 blev kåret til årets spiller i Brøndby IF. 

Efter tre succesfulde år i klubben skiftede Uche til storklubben Fenerbache, som han repræsenterede i ni år, hvilket bl.a. kastede to tyrkiske mesterskaber af sig. Samtidig nåede han at få 46 optrædener for det nigerianske landshold, hvor han og holdkammeraterne strøg helt til tops til både Africa Cup of Nations i 1994 og OL i 1996. 

Navn: Uche Alozie Okechukwu 

Alder: 47 år 

Position: Forsvarer 

Kampe for Brøndby IF: 99 

Hvad laver du i dag? 

- Jeg er stadig i fodboldverdenen. I de sidste 5-6 år har jeg været agent for unge spillere, som forhåbentlig kan klare det på den store scene. 

- For mig handler det om at finde de gode talenter, som jeg så kan hjælpe videre i verden. Det er ikke kun nigerianske spillere, men også fra andre lande. 

- Så jeg er stadig forbundet med fodboldverdenen. Jeg rejser tit til Europa med mit job, dog primært Tyrkiet og Istanbul, som jeg jo boede i igennem mange år efter Brøndby. 

Hvad var din største oplevelse i Brøndby-trøjen? 

- Jeg har virkelig mange gode oplevelser i Brøndby, så det er svært at sætte finger på en enkelt. Men Brøndby var jo min første klub i Europa, så man kan godt kalde det starten på min professionelle karriere. 

- Jeg kom til klubben i en tid, hvor vi nok havde det bedste Brøndby-hold nogensinde - i hvert fald på daværende tidspunkt. Det var spillere som Torben Frank, Peter Schmeichel, Lars Olsen, Bent Christensen og så videre. Vi havde et virkelig stærkt hold og samtidig en rigtig dygtig træner i Morten Olsen. 

- Men vi havde også mange gode oplevelser i UEFA Cuppen. Den største er nok vores semifinale mod Roma (april 1991, red.), hvor vi var få minutter fra at gå videre. Returopgøret i Italien var den største kamp i min Brøndby-tid, og selv om det selvfølgelig var utrolig skuffende at tabe, så fik jeg meget ud af kampene. Jeg lærte meget af det, da det var min første sæson i Europa, og jeg vil altid tænke tilbage på de kampe. 

Hvad har været din største fodboldoplevelse? 

- Jeg tog jo til Tyrkiet efter Brøndby og havde også en fantastisk tid. De har en meget anderledes mentalitet i forhold til den danske og er meget fanatiske i deres måde at spille og gå til fodbold på. 

- Jeg skiftede til Fenerbache, som er en kæmpe klub. Det var en meget anderledes oplevelse, men også noget jeg sætter stor pris på. 

- Mine kampe på landsholdet er også en ting, jeg er meget lykkelig for. Vores sejr ved olympiaden i Atlanta i 1996 var utrolig at opleve. Det var første gang, mit land vandt OL, så det betød meget for os og for vores landsmænd. 

- Jeg var også med til to VM-slutrunder - i 1994 i USA og 1998 i Frankring - og det var fantastisk at være med på den helt store scene. Jeg har været velsignet med en masse gode oplevelser i løbet af min karriere, både i Brøndby og udenfor. 

Hvem er den bedste medspiller, du har haft? 

- Vi havde et rigtig godt hold i Brøndby, så det er ikke så nemt at pege på en. Vi havde mange gode spillere med individuelle kvaliteter, og det var nok vores største styrke. 

- Men jeg vil nu alligevel sige, at Peter Schmeichel skiller sig ud. Han var rigtig, rigtig god, men jeg tror, at han kom så langt, som han gjorde, på grund af arbejdsmoralen. Han arbejdede utrolig hårdt hver dag, og på banen var han exceptionel. Han råbte, gik forrest og gav aldrig op. Man kunne altid høre ham. 

Hvem er den bedste modstander, du har haft? 

- Det er også et svært spørgsmål. For på det niveau jeg spillede på, mødte man næsten altid gode angribere. Og enhver angriber, man møder, har sine egne kvaliteter, så det handler om at være opmærksom og stole på egne evner, når man går på banen. 

- Men jeg kan huske en spiller, som stikker ud. Det var under OL i Atlanta, hvor vi mødte Brasilien to gange. Første kamp i puljespillet tabte vi, men vi mødte dem igen i semifinalen og slog dem 3-2. De havde Ronaldo i angrebet, og han er noget helt specielt, og den bedste jeg nogensinde har mødt. Det er svært at sige hvordan, men han var bare anderledes end nogen anden spiller, jeg har mødt. Stor spiller! 

Når du tænker tilbage på din tid i Brøndby, hvordan vil du så beskrive den? 

- At komme til Brøndby var som en drøm for mig. Det var en god oplevelse fra start til slut og et springbræt til min videre karriere. 

- Jeg havde dog ét problem i Danmark. Vinteren! Det var meget vanskeligt for mig. Jeg kan huske en af de første dage, hvor det sneede, og jeg spurgte, om vi overhovedet kunne træne i det der. Selvfølgelig kunne vi det, svarede de andre. Så det måtte jeg jo også, og til sidst vænnede jeg mig da også til det. Men det var godt nok koldt! 

- Min tid i klubben var meget vigtig for mig, og jeg er meget taknemmelig. Jeg følte mig velkommen på holdet med det samme, og jeg følte, at jeg var en del af familien. Især Frank Pingel 

behandlede mig som familie uden for banen, og han spurgte tit, hvordan det gik, om jeg havde det godt og sådan nogle ting. 

Er der nogen, du vil sende en særlig hilsen til i Brøndby? 

- Først og fremmest vil jeg gerne sende en hilsen til Brøndbys fans. De var fantastiske igennem alle de år, jeg var i klubben. De skal have en meget særlig hilsen. Jeg fik ikke sagt farvel til dem, da jeg rejste, så de skal vide, at jeg sætter stor pris på deres støtte, og at de stadig er i mit hjerte. 

- Så er der jo de mange personer omkring klubben, der betød meget for mig og min karriere. Per Bjerregaard, Morten Olsen, Ebbe Skovdahl. Fra nummer et på holdet til det sidste nummer, alle var en stor del af fællesskabet. 

- Og det er ikke kun spillere og trænere, du må hilse. Også folk i klubhuset, i cafeteriet og alle omkring klubben skal have en hilsen. På den ene eller den anden måde var de alle med til at gøre klubben helt speciel. Så alle skal have mine bedste hilsner og et kæmpe tak for alt. 

 

Denne artikel er oprindeligt postet på Brondby.com

Faktaboks

Uche Okechukwu

Født 27. september 1967

61 Superliga-kampe for Brøndby IF