Danish Superliga

Top Performers - Runde 22

Rundens MVP's - De statistisk set bedste spillere i 22. spillerunde

Rundes MVP

Teemu Pukki (BIF) opnåede den højeste rating i 22. spillerunde. Med tre skud, to mål (delt 1. plads), to assists (delt 1. plads), syv skabte chancer (1. plads) og fem nøgleafleveringer (1. plads) præsterede det finske angrebses til en rating på 10, hvilken ingen andre kunne matche.

 

Mest målfarlige forsvarsspiller

Der kan vist ikke være tvivl om, at Marc Dal Hende (FCM) også gjorde det fremragende i udekampen mod Hobro IK. Den venstre wingback, med fortid som offensiv midtbanespiller, sikrede med sine to scoringer i sejren for FC Midtjylland. Sæsontotalen lyder nu på hele ni scoringer i blot 17 kampe.

 

Assistkongen Larsson

Med to assists i sit comeback efter overstået karantæne katapulterede Johan Larsson sig op på 9. assist i sæsonen. Han deler nu 1. pladsen på assistlisten med Emiliano Marcondes (FCN / Brentford), samt Superliga historiens mest assisterende spiller, Jakob Poulsen (FCM).

 

Sheriffen Mukhtar skyder på det hele

Hany Mukhtar var rundens mest afsluttende spiller med syv skud mod FC Helsingør. Det er dog ikke usædvanligt for Mukhtar af skyde kanonen af, når chancen byder sig. Muktar har været sæsonens mest hyppigt afsluttende spiller med hele 100 skud i sæsonen.

 

Luftens Hersker

Simon Okosun (ACH) er med sin imponerende fysik svær at matche i luften og var endnu engang rundens stærkeste spiller i luften. Hele 15 luftduller vandt AC Horsens spilleren mod Randers FC. Han er nu oppe på 172 vundne luftdueller i sæsonen – hele 71 flere end listens nr. 2. Morten Duncan Rasmussen (AGF / Pogon Szczecin).

 

20 clearinger var ikke nok

Daniel Jørgensen (FCH) kom i vejen for meget mod Brøndby IF, men hjemmeholdet var i hopla og hele seks scoringer måtte FC Helsingør inkassere. Hans to forsvarskollegaer Søren Henriksen og Martin Fisch stod for henholdsvis 16 og 15, hvilket fortæller historien om et hårdt Brøndby pres på oprykkerne kampen igennem.

 

OB spiller med stor motor

Casper Nielsen fra OB løb hele 13.856 meter i udekampen mod FCK. Det var desværre ikke nok til at få point med hjem til Fyn, da Robert Skov løb med overskrifterne med sit frisparksmissil fra 25 meter. Skovs drømmekasse blev kampens eneste mål.

Udgivet
27/02/2018