Danish Superliga

Superligaen skifter dataleverandør

Superligaen har i sommerpausen skiftet dataleverandør, således at det fremadrettet er markedets førende dataleverandør OPTA, der leverer til ligaens officielle hjemmeside - Superliga.dk.

Udover Superligaen leverer OPTA også data til de største og mest anerkendte sportsligaer i verden, herunder spanske La Liga og den engelske Premier League.

 

Formålet med skiftet er at løfte Superliga.dk til et højere niveau. Samt gøre Superligaens officielle hjemmeside til et naturligt digitalt omdrejningspunkt for danske fodboldfans, der ønsker at fordybe sig i Danmarks bedste fodboldrække. OPTA indsamler data fra alle Superliga kampe på et langt højere detaljeringsniveau, end tidligere set i Danmark. Denne værdifulde data bliver nu gjort tilgængelig på Superliga.dk til glæde for både fans og klubber.

Fans får en langt større adgang til dybdegående statistik på hold og spillerniveau både før, under og efter kampene. Aftalen bidrager også med stor værdi for klubberne især efter klubbernes trænerstab ved en regelændring nu har mulighed for at bruge live-data på bænken. Dataleverandør aftalen giver dem endnu mere kamp -og spillerdata, og hermed endnu bedre forudsætninger for effektivt at justere taktikken under kampene.  

Kongstanken med dataaftalen er endvidere at højne datakvaliteten og mulighederne på superliga.dk. Eksempelvis er det allerede nu muligt ikke kun at se hvor mange aktioner spillerne har, som i tidligere sæsoner, men også hvor på banen aktionerne foregik.

, kampanalyserne finder du på de respektive kampsider.

Der bliver sat større fokus på detaljegraden samt visualiseringerne af live-data og events. Det vil give fans et større og bedre univers at nørde rundt i. Et andet eksempel på dette er holdstatistikken i performance centeret.

 

Datastrategien er for klubberne og Superliga også at få bedre kontrol over data der trackes i Superliga. Dette gør at klubberne selv kan indgå samarbejde på tværs med DBU, Universiteter, broadcastere og andre interessenter om at optimere indsatsen på banen, talentudviklingen og tilskueroplevelsen.

I første omgang er der indgået 3-årige aftaler med underleverandørerne af data. Vi glæder os til at præsentere et endnu større og bedre fodboldunivers til jer Superligafans.

 

Udgivet
09/08/2018