Danish Superliga

Spillerunde 5 - med statistiske briller

Alt du bør vide inden den kommende spillerunde

VENDSYSSEL FF - VEJLE BOLDKLUB

Fredag kl. 19.00 på TV3Sport 1

  • Aftenens kamp mellem Vendsyssel FF og Vejle Boldklub er det første opgør mellem de to hold nogensinde i Superliga regi.
  • I de seneste seks indbyrdes opgør mellem Vendsyssel FF og Vejle Boldklub i NordicBet liga er begge hold kommet på måltavlen. Det ligner en målrig start på spillerunde 5. 
  • Vendsyssel FF har endu ikke spillet uafgjort i denne sæson, hvor man har vundet to kampe og tabt to. De to kampe Vendsyssel FF har tabt (FCN og AaB) er det ikke lykkedes for nordjyderne at komme på tavlen.
  • Vejle Boldklub har vundet blot to af sine seneste 15 Superliga kampe (2 sejre, 5 uafgjorte og 8 nederlag). Oprykkerne er dog kommet ganske fint fra land i denne sæson med en sejr, to uafgjorte og blot ét nederlag.
  • Vendsyssel FF er det hold, der har fået røde kort i denne sæson. To røde kort i fire kampe er det blevet til. Vejle er det hold - sammen med Randers FC og SønderjyskE - der har modtaget flest advarsler. Tre gule kort pr. kamp.   
  • Vejles brasilianske angrebses Allan Sousa er den eneste spiller i Superligaen der har scoret i alle sæsonens første fire kampe.

 

HOBRO IK - OB

Lørdag kl. 16.00 på TV3Sport 1

  • Hobro IK har mødt OB tre gange på DS Arena i Superliga regi og har stadig til gode at tage alle tre point. To nederlag og én uafgjort er det blevet til.
  • OB har problemer på udebane. Fynboerne har ikke vundet i deres seneste 12 udekampe i Superligaen (3 uafgjorte og 9 nederlag). Af deres seneste 39 udekampe har OB blot vundet de fire.  
  • Hobro IK har stadig sæsonens første sejr til gode. Det er første gang, at Hobro ikke har vundet minimum én af sæsonens første fire kampe.  
  • OB har også stadig sæsonens første sejr til gode. Med blot ét point i de første fire kampe har fynboerne fået den dårligste sæsonstart siden 1999-2000. 
  • Hobros Emmanuel Sabbi har fået en god start på sæsonen. Amerikaneren havde svært ved at erobre en startplads i 2017/18, men i denne sæson er han startet inde i tre af fire kampe og scoret to gange.
  • OB angriber Mathias Jørgensen har scoret to mål i sæsonens første fire kampe. Begge er kommet efter indhop fra bænken, mens den unge forward stadig ikke har scoret de seneste to kampe, hvor han har figureret i start-11'eren.

 

AAB - FC NORDSJÆLLAND

Søndag kl. 14.00 på TV3 Max

  • FC Nordsjælland har et godt tag på AaB. De seneste fem indbyrdes er endt med to FCN sejre og tre uafgjorte.  
  • AaB har ikke tabt de seneste fem hjemmekampe mod FC Nordsjælland (2 sejre og tre uafgjorte). De seneste tre møder er dog endt med en pointdeling. 
  • AaB har kun tabt én af deres seneste 11 Superliga hjemmekampe (4 sejre, 6 uafgjorte og 1 nederlag) 
  • FC Nordsjælland er bedst på Right to Dreram Park og har ikke vundet i de seneste otte udekampe i Superligaen. Seneste FCN sejr på fremmed græs finder man i marts, hvor det lykkedes at besejre Randers FC 3-0. 
  • Kasper Kusk er den AaB spiller der i de første spillerunder har skabt flest chancer (6 skabte chancer). Det bliver spændende at se, om han kan sætte AaB's nye tyske angriber Philipp Ochs op til scoring søndag.
  • AaB skal være glade for. at FC Nordsjælland i den forgangne uge har solgt Mathias Jensen til spanske Celta Vigo. Midtbanespilleren har nemlig scoret i fire af de seneste fem kampe mellem FC Nordsjælland og AaB. 

 

F.C. KØBENHAVN  -BRØNDBY IF

Søndag kl. 16.00 på TV3+

  • F.C. København har et godt tag på Brøndby IF i Telia Parken. Løverne har blot tabt ét af de seneste 21 Superliga møder med Brøndby i egen hule (13 sejre, 7 uafgjorte og ét nederlag) 
  • Brøndby IF inkasserede ingen nederlag til F.C. København i sidste sæson. Tre Brøndby sejre og en uafgjort var facit, da derby regnskabet blev gjort op.  
  • F.C. København har holdt buret rent i de seneste tre Superliga kampe. Alle tre gange har finske Joronen vogtet målet.
  • Brøndby IF er svære at holde fra fadet. I de seneste 31 kampe er de blå/gule kun gået målløse fra banen én gang. 
  • Der er gode chancer for at Kamil Wilczek kommer på tavlen for Brøndby søndag. Wilczek er nemlig kommet på tavlen i de seneste tre indbyrdes opgør mod FCK. Herudover har han vist skarphed i sæsonstarten og har scoret på alle sine tre afsluninger.
  • F.C. Københavns senegalesiske angriber Dame N'Doye topper sammen med Vejle Allan Sousa topscorerlisten i Superligaen med fire scoringer. Det er N'Doyes målmæssigt bedste Superliga sæsonstart i karrieren.

 

RANDERS FC - AGF

Søndag kl. 18.00 på Canal 9

  • Randers FC har ikke tabt hjemme til AGF siden foråret 2014. De seneste seks møder har budt på fem Randers sejre og en uafgjort. 
  • AGF har ikke holdt buret rent de seneste 12 gange, de har besøgt Randers. 
  • AGF og Brøndby IF er de eneste ubesejrede hold efter fire spillerunder. 
  • Intet hold har scoret færre gange i indeværende sæson end AGF. Blot tre mål er det blevet til. 
  • Aleksandar Jovanovic har fortsat de flotte takter fra foråret. Blot to mål har den serbiske målmand lukket ind i sæsonens første fire kampe. 
  • Erik Marxen både assisterede og scorede i sidste spillerundes 3-3 comeback kamp mod Esbjerg. 

 

FC MIDTJYLLAND - AC HORSENS

Søndag kl. 20.00 på Eurosport 2

  • FC Midtjylland har vundet deres seneste ni hjemmekampe mod AC Horsens.
  • FC Midtjylland og AC Horsens har mødt hinanden 27 gange i Superligaen. Blot tre gange har 'Den Gule Fare' taget alle tre point.
  • AC Horsens har aldrig slået en forsvarende danmarksmester på udebane (3 uafgjorte og 9 nederlag). 
  • AC Horsens kom ikke på måltavlen i de seneste tre opgør mod FC Midtjylland.
  • Marc Dal Hende blev matchvinder i begge 1-0 sejre over AC Horsens sidste sæson.
  • Mikkel Qvist har med to assists og et mål fået en rigtig god start på sæsonen. Især på dødbolde er kantspilleren et giftigt våben.

 

ESBJERG FB - SØNDERJYSKE

Mandag kl. 19.00 på TV3Sport 1

  • SønderjyskE har vundet seks af de seneste 14 Superliga kampe mod Esbjerg på Blue Water Arena
  • SønderjyskE er bedst på hjemmebane. Blot én af de seneste 10 udekampe er vundet.
  • Esbjerg fB har stadig sæsonens første sejr til gode. To uafgjorte og to nederlag er det blevet til. 
  • SønderjyskE har holdt buret rent i blot én af deres seneste 11 udekampe i Superligaen.
  • ​Ingen Esbjerg spiller har kreeret flere chancer (7) og afsluttet mere (11) end Anders Dreyer. Den unge kantspiller er dog blevet solgt til Premier League, så andre spiller må byde ind offensivt, hvis vestjyderne skal have sæsonens første sejr.
  • Stefan Gartenmann er den SønderjyskE der har skabt flere chancer i indeværende sæson (9).

 

Udgivet
10/08/2018