Danish Superliga

Rundt om 19. spillerunde

Hobro IK - AC Horsens (0-0)

For tredje gang i træk spillede Hobro og AC Horsens uafgjort på DS Arena.

Profilen: Edgar Babayan havde flere gode forsøg mod AC Horsens og var faktisk den spiller med flest afslutninger i spillerunden (4).

 

Silkeborg IF - Randers FC (2-1)

Så kom den. Silkeborg hentede sæsonens første sejr på JYSK Park og tændte et lille håb om overlevelse i 3F Superliga.

Profilen: Søndag sagde JYSK Park farvel til en vaskeægte klublegende, da Dennis Flinta spillede sin sidste hjemmekamp for de rødblusede fra Søhøjlandet. Imponerende 386 kampe for Silkeborg er det blevet til for anføreren.

 

AGF - Lyngby Boldklub (1-1)

Lyngby Boldklub hentede ét enkelt point i Aarhus søndag, og 'De Kongeblå' er nu ubesejret i de sidste 6 indbyrdes opgør mod AGF.   

Profilen: Rezan Corlu har været brandvarm på det seneste og var endnu engang afgørende for Lyngby Boldklub. 3 mål og 3 assists i de sidste fire kampe er det blevet til for den dygtige tekniker.

 

SønderjyskE - Esbjerg fB (2-1)

SønderjyskE vandt 2-1 søndag og er ubesejrede i de seneste 12 kampe mod Esbjerg på Sydbank Park. Man skal helt tilbage til 2005 for at finde sidste hjemmebanenederlag til de vestjyske rivaler.  

Profilen: Christian Greko Jakobsen var iskold fra 11-meter pletten og sikrede SønderjyskE en vital sejr i bundgyseren mod Esbjerg. Med 4 mål i de seneste 4 kampe har midtbanespilleren været sønderjydernes vigtigste mand. 

 

FC Nordsjælland - F.C. København (0-1)

F.C. København tog anden sejr i træk på Right to Dream Park for første gang i 8 år.

Profilen: Dame N'Doye var igen på pletten for F.C. København med sin matchvindende scoring til 1-0. I sine 10 kampe i denne sæson har senegaleseren haft en fod med i scoringer i de 8. 

 

Brøndby IF - FC Midtjylland (1-2)

FC Midtjylland tog deres tredje 2-1 sejr på stribe og den syvende i sæsonen.

Profilen: Kamil Wilczek var igen på pletten søndag aften, hvor han noterede sig for sin 17. sæsontræffer i 17 kampe. Polakken er suværen topscorer i 3F Superliga med 5 mål ned til nr. 2 - Ronnie Schwartz fra Silkeborg. 

 

OB - AaB (0-0)

AaB hentede et enkelt point i Odense mandag aften, og nordjyderne har nu hentet point i 7 af deres seneste 8 kampe.

Profilen: Oliver Christensen stod en fin kamp og noterede sig for sæsonens 7. clean sheet. Kun Jesper Hansen har holdt buret rent flere gange (9).

 

Stilling efter 19. spillerunde

Udgivet
10/12/2019