Danish Superliga

Rundens Profil - Johan Larsson

Johan Larsson fra Brøndby IF var statistisk set den bedste spiller i spillerunde 1

Johan Larsson - kort fortalt

Nationalitet: svensk

Position: Højre back

Alder: 27 år

Højde: 182 cm

Vægt: 73 kg

Tidligere klubber: IF Elfsborg

Rating i 1. spillerunde: 9.1 / 10

 

Johan Larsson fra Brøndby IF var ifølge  Alka Superligas Player Performance Index den statistisk bedste spiller i spillerunde 1. Vi har set lidt nærmere på den energiske svenskers præsentation set med statistiske briller.

 

Offensivt

Johan Larsson var den eneste spiller i spillerunde 1, der kunne notere sig for to målgivende afleveringer (assists). Den første assist på en flot tværpasning til Teemu Pukki efter gennembrud over højrekanten. Den svenske back var en evig trussel og tog mange aggressive offensive løb kampen igennem, som  var med til at presse modstanderen i bund. Hele 49 sprinter af en snitlængde på 26,7 tog han, hvilket kun holdkammerat Kasper Fisker og Simon Kroon fra FCM kunne slå i spillerunden (50 sprinter hver). Larsson var med 11.632 tilbagelagte meter også den forsvarsspiller der løb næstmest i spillerunden efter FCN's  Karlo Bartolec, der tilbagelagde 155 meter mere. Udover sine to assist havde Johan Larsson tre skud på mål, hvilket var flest af alle forsvarspillere i runden. Alle tre afslutninger var fra distancen, hvilket dog ikke er så udsædvanligt. I sidste sæson havde højrebacken 63 afslutninger, hvoraf hele 36 var fra distancen. Der skal dog godt arbejdes lidt med skarpheden i afslutningerne, da han blot scorede på to ud af de 63 afslutninger - et inde i feltet med højrebenet mod FC Midtjylland og et fra distancen mod FC Nordsjælland med venstrebenet. Gense de to fantastisk flotte scoringer lige her:

http://www.superliga.dk/kamp/2016-2017/april/brondby-if-fc-midtjylland

http://www.superliga.dk/kamp/2016-2017/april/fc-nordsjaelland-brondby-if

 

Defensivt

Defensivt spillede Johan Larsson også en fornuftig kamp, hvor han sammen med resten af holdet lykkes med at holde buret rent. Svenskeren vandt 67% af sine dueller og havde fire clearinger, to blokeringer og to vundne luftdueller. Gæsternes Simon Kroon var dog hele tiden farlig i omstillingsspillet, hvor Larsson enkelte gange blev overspillet. Her stod Brøndbys centerforsvarer Paulus Arajuuri heldigvis klar med solid opbakning, hvilket også kan aflæses i statiskkerne, hvor finnen med 16 clearinger, 5 blokeringer og 5 vundne luftdueller topper de fleste defensive statistikker på Brøndby holdet.