Danish Superliga

OPTAKT: VEJLE BOLDKLUB - VENDSYSSEL FF

KAMPFAKTA


 

HEAD TO HEAD

Vejle Boldklub og Vendsyssel spillede 1-1, da de to oprykkere bragede sammen i efteråret. Kampen var helt lige med et lille spilovertag til Vejle (57% vs. 43%), og det ligner igen en tæt kamp i Nørreskoven. Kampen er ekstremt vigtig for begge hold, da man med et nederlag vil være i overhængende risiko for at havne i samme Gruppespil som nr. 11, hvor chancen for at skulle ud i direkte kamp om nedrykning er stor. Begge mandskaber har flere stærke udenlandske profiler på holdkortet, og det kan meget vel blive én af disse offensive spilleres individuelle kvalitet, der bliver tungen på vægtskålen i et intenst og kontant spillet bundbrag. Se mål og højdepunkter fra seneste opgør her:

 

 

FORM

Både Vejle og Vendsyssel har blot hentet én sejr i deres seneste fem kampe og tanket henholdsvis tre og to point ind på pointkontoen i foråret. Vejle har tabt deres seneste tre kampe, men har også mødt nogle af forårets stærkeste hold i form af OB (#3), FCK (#1) og FCN (#6), mens pilen har peget lidt mere op for Vendsyssel, hvor nordjyderne i runde 23 og 24 har spillet uafgjort med FCK og AGF.  

 

Vejle har blot hentet fire point på udebane i denne sæson og har stadig den første sejr på fremmed græs til gode, men i Nørreskoven befinder de rødblusede sig langt bedre. Her hedder pointhøsten 15 point, så vejlenserne må på baggrund af hjemmebanefordelen nok tage favoritværdigheden på sig i lørdagens opgør.  

Vendsyssel har hentet 11 af sæsonens 21 point på udebane, og nordjyderne har i sæsonen imponeret med sejre i Esbjerg, Aalborg og Brøndby. Mod de øvrige hold der frister en tilværelse i bunden af tabellen, har man dog ikke leveret præstationer fra samme høje hylde og har måtte indkassere nederlag i både Hobro og Haderslev. 

 

SENESTE STARTOPSTILLINGER

 

KARANTÆNER

Vejle Boldklub: Ingen

Vendsyssel FF: Ingen

 

PROFILEN

Allan Sousa er Vejles topscorer med seks scoringer og har et ekstremt højt topniveau på sine bedste dage. Den brasilianske angriber har scoret fem af sine fem mål på Vejle Stadion, og kan han ramme niveau lørdag som i starten af sæsonen, vil Vejle have gode muligheder for at tage tre livsvigtige point i bundstriden.


 

FUN FACT

Vejle Boldklubs nye cheftræner Constantin Gälcäs har hele 68 A-landskampe for Rumænien på CV'et, hvor han blandt andet deltog i to EM og VM slutrunder. På klubniveau nåede Gälcäs at repræsentere flere spanske klubber i La Liga herunder Mallorca, Almeria, Espanyol, Villareal, Zaragoza og Almeria, inden han lagde støvlerne på hylden og valgte at hellige sig trænergerningen.   

Udgivet
08/03/2019