Danish Superliga

OPTAKT: SØNDERJYSKE - RANDERS FC

KAMPFAKTA


match_announcement_12.png


HEAD TO HEAD


stats.png


Det ligner på forhånd et meget lige opgør i Haderslev søndag. De to hold har mødtes 28 gange i Superliga regi, hvor SønderjyskE og Randers FC har vundet otte hver og de 12 resterende er endt uafgjort. Kigger man på den korte bane har Randers FC haft et mindre overtag med fire point i de seneste to møder. I det ene af de to opgør scorede Randers kantspiller Saba Lobjanidze et vaskeægte hattrick, så SønderjyskE skal håbe på, at det ikke er 'Saba Time' igen søndag.

 

FORM

SønderjyskE sluttede efteråret skidt af og valgte at skifte cheftræner i vinterpausen. Glen Riddersholm er kommet ind som ny cheftræner, og selvom spillet i perioder har set rigtig fint ud, har SønderjyskE stadig forårets første point til gode. Randers FC leverede et flot efterår og startede foråret ud med et brag med en 3-0 sejr ude over AaB. De seneste to kampe er dog endt med nederlag mod FCK og Brøndby IF, så Kronjyderne skal tilbage på pointsporet i Haderslev for at holde liv i drømmen om Mesterskabsslutspil. 

form_sje.png


form_rfc.png


 

Sydbank Park i Haderslev har tidligere været et uindtageligt fort i Superligaen, men på det seneste har SønderjyskE haft det svært ved at finde momentum i egen hule. Fire nederlag i de seneste fire hjemmekampe er det blevet til.

Randers FC har været stærke på udebane i denne sæson og har vundet fire af de seneste fem kampe på fremmed græs. Især defensiven har stået ekstremt stærkt, hvor man blot har lukket to mål ind i de seneste fem udekampe.

SENESTE STARTOPSTILLINGER

sje_lineup.png


rfc_lineup.png


 

KARANTÆNER

SønderjyskE: Jeppe Simonsen

Randers FC: Emil Riis Jakobsen

 

PROFILEN

André Rømer har gang i sin måske bedste Superliga sæson, hvor han har sat sig på Randers' centrale midtbane sammen med Nicolai Poulsen. Fire mål og to assists er det blevet til, og Rømer kom også på tavlen i søndags mod Brøndby, så hold et ekstra øje med den formstærke midtbanedynamo søndag. Han vil uden tvivl være ekstra motiveret mod SønderjyskE, hvor hans direkte modstander med stor sandsynlighed vil være hans bror Marcel Rømer.

profilen_-_andre_roemer.png


 

FUN FACT

Vidste du....at SønderjyskE blot har scoret ét mål i de seneste syv kampe? Det har dog også i bogstaveligste forstand været stolpe ud for sønderjyderne i denne sæson, hvor de udover at have testet overliggeren adskillige gange har ramt stolpen hele otte gange. Det kan kun FC Midtjylland matche. Det bliver dog ikke nemt at komme tilbage på målsporet mod Randers FC og Patrick Carlgren, der har holdt buret rent hele 9 gange i 23 kampe.

 

Udgivet
01/03/2019