Danish Superliga

OPTAKT: RANDERS FC - AC HORSENS

KAMPFAKTA

HEAD TO HEAD

Der er Top 6 gyser på menuen i Randers søndag, hvor AC Horsens kommer på besøg. Både Randers FC og AC Horsens har 31 point og er pisket til sejr for at holde liv i drømmen om Mesterskabsslutspil. De seneste to indbyrdes opgør 1-1, men det ender det næppe denne gang, da begge hold vil sætte alt på ét bræt for at hente tre point i jagten på Top 6. AC Horsens har vundet fem af de seneste 10 opgør, men i Randers ser statistikken mindre betryggende ud set med Horsens øjne. 'Den Gule Fare' har nemlig blot scoret fire gange de seneste 10 gange man været på besøg i Randers.   

 

 

FORM

Både Randers FC og AC Horsens startede foråret fint, men har indkasseret nederlag i de seneste to kampe, så begge hold kæmper lidt med at finde formen og komme tilbage på sporet inden sæsonens afgørende fase.

 

Randers FC har hentet 16 af sine 31 point på hjemmebane i denne sæson, hvilket er 8. bedst i ligaen. På det seneste har pilen dog peget lidt nedad, hvor kronjyderne blot har hentet fire point i de seneste fem hjemmekampe.

AC Horsens har hentet hele 19 point på udebane i denne sæson, hvilket er 5. bedst i ligaen. Man har leveret stabilt på fremmed græs og i de seneste fem udekampe har Bo Henriksens tropper hentet syv point. 

 

SENESTE STARTOPSTILLINGER

 

KARANTÆNER

Randers FC: Ingen

AC Horsens: Hallur Hansson

 

PROFILEN

Nicolai Poulsen har spillet en rigtig fin sæson og krydret stærke defensive præstationer med et mål og tre assist. Poulsen er hjertet på Randers' centrale midtbane, og han får en nøglerolle i søndagens vigtige opgør, hvor vinderen af slaget om midtbanen meget vel kan blive vinderen af kampen. 


 

FUN FACT

Man skal ikke forvente et målorgie på søndag i Randers. De seneste 10 indbyrdes opgør mellem Randers FC og AC Horsens har nemlig budt på tre scoringer eller færre (1.4 mål pr kamp).

 

Udgivet
08/03/2019