Danish Superliga

Optakt: OB - Lyngby Boldklub

 

Stilling før mandagens opgør

OB indtager førstepladsen og Lyngby Boldklub tredjepladsen i Gruppespil 1. Vinder OB i aften sikrer fynboerne endnu en sæson i landets bedste række, mens Lyngby har hårdt brug for point for at holde snor i SønderjyskE på andenpladsen.

 

Head to Head

OB har haft en skuffende sæson, hvor man havde sat næsen op efter medaljekamp, men endte med at kæmpe for overlevelse. Efter en lang periode uden sejr, har 'Striberne' vundet tre af deres sidste fire ligakampe og jagter deres tredje på stribe mod oprykkerne fra Lyngby Boldklub. 

'De Kongeblå' spillede et stærkt efterår, men i foråret har pilen peget nedad. Lyngby Boldklub indkasserede en udlignende scoring i tillægstiden mod Hobro i Grundsspillets sidste kamp og havnede i det 'forkerte' Gruppespil med OB, SønderjyskE og Silkeborg IF og med blot ét point i de første tre gruppespilskampe er oprykkerne nu i overhængende fare for at skulle ud i knald-eller-fald kampe mod Hobro for overlevelse.

Odense Boldklub må tage favoritværdigheden på deres skuldre i aften. Fynboerne har scoret 31 mål i deres sidste 13 hjemmekampe mod Lyngby i Superliga-regi. Et snit på 2.3 mål per kamp. Gæsterne fra Kongens Lyngby har haft det ofte svært i Odense, hvor det er blevet til syv nederlag i de seneste otte besøg.I denne sæson har OB fået Lyngbys netmasker til at blafre hele ni gange. Fem flere end mod noget andet mandskab.

 

Vidste du...

at Lyngby Boldklub har scoret ni mål på afslutninger udenfor for feltet? Kun FC Nordsjælland har scoret flere (12). Fire af de ni scoringer er sat ind af topscorer Rezan Corlu.  

 

Kampen i Kampen

Kommer Sander Svendsen på måltavlen i aften er der rigtig gode chancer for en OB sejr. Fynboerne har nemlig endnu ikke tabt en 3F Superliga-kamp, hvor den målfarlige 10'er har scoret. I de otte kampe nordmanden er kommet på tavlen har OB vundet de syv og spillet den sidste uafgjort. 

Hos Lyngby Boldklub er den største offensive profil Rezan Corlu. Den udlejede Brøndby spiller har været involveret i 13 mål i 3F Superliga i denne sæson (6 mål, 7 assists). Syv flere end nogen anden spiller hos oprykkerne. Kan OB få lukket rummene omkring midtbanestrategen ned i aften ligger det til fynboerne. 

 

Topscorere

Sander Svendsen har scoret tre gange i sine sidste syv optrædener og kom på måltavlen i sidste spillerunde mod netop Lyngby Boldklub. Nordmanden har gode arbejdsbetingelser i aften mod en Lyngby defensiv uden forsvarsgeneral Nicolai Geertsen, der sidder uden for med sygdom. Hos Lyngby er Frederik Gytkjær tilbage i truppen, og den kyniske afslutter må være opsat på at slutte godt af efter at have været plaget af skader efter sin fantastiske sæsonstart med fire scoringer i de første fire kampe.

 

Mål og højdepunkter fra seneste indbyrdes opgør her

 

Afstemning

Udgivet
23/06/2020