Danish Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - Brøndby IF

 

Stilling før søndagens kampe

FC Nordsjælland indtager fjerdepladsen og Brøndby femtepladsen før søndagens kampe. Det er ved at være sidste udkald for de to hold i forhold til at melde sig ind i medaljekampen, og alt andet end en sejr vil med stor sandsynlighed betyde, at sæsonen er ovre i forhold til medaljekampen og jagten på europæisk deltagelse. AGF møder nemlig AaB, som vil have sigtet rettet mod Pokalfinalen og måske spare nogle af deres største profiler.   

 

Head to Head

FC Nordsjælland har blot vundet én af deres seneste 10 indbyrdes opgør mod Brøndby IF. Tigrene har dog kun tabt en af deres sidste fem hjemmekampe mod søndagens modstander. Det dufter af en målrig kamp, da der er scoret mindst fire mål i fire af de seneste fem møder, og vi er tæt på at kunne udstede målgaranti på Right to Dream Park. Der er blevet nemlig blevet scoret mindst en gang i hver af FC Nordsjællands 29 kampe i 3F Superliga i denne sæson. Esbjerg er det eneste andet hold i ligaen, som endnu ikke har været indblandet i en 0-0 kamp.

 

Vidste du...

at FC Nordsjællands Isaac Atanga har scoret i begge sine optrædener mod Brøndby IF i denne sæson? Måske den lynhurtige ghaneser derfor får chancen fra start for FC Nordsjælland i søndagens opgør, selvom konkurrencen i tigrenes offensiv er benhård. Kamaldeen Sulemana, Mikkel Damsgaard og Mohammed Kudus - FC Nordsjælland har masser af kvalitet at skyde med i det offensive arsenal.

 

Kampen i Kampen

Mikkel Damsgaard har været flyvende i foråret. Den unge FC Nordsjælland profil har været involveret i otte scoringer i forårets ni 3F Superliga kampe og viste sig med to scoringer frem fra sin bedste side i sidste uges 4-0 sejr i Aalborg. På søndag står han dog over for den tidligere FC Nordsjælland forsvarsgeneral Andreas Maxsø, der styrer Brøndby forsvaret med hård hånd. De blå/gules defensiv har blot lukket ét mål ind i de seneste tre kampe mod ligaens nummer 1, 2 og 3, så der venter et brag søndag, når ligaens mest potente offensiv med Damsgaard i spidsen står over for Maxsø og ligaens mest formstærke defensiv. 

 

Topscorere

Mohammed Kudus og Mikkel Damsgaard scorede begge to gange i sidste spillerunde mod AaB og er gode bud på FC Nordsjælland målscorere i søndagens opgør i Farum. Gæsterne fra Brøndby har blot scoret én gang i deres seneste tre kampe, men skulle man pege på én er det Samuel Mraz, som har været farligste mand på fremmed græs. Slovakken har været involveret i halvdelen af Brøndbys sidste seks scoringer på udebane (2 mål | 1 assist).  

 

Mål og højdepunkter fra seneste indbyrdes opgør

 

Afstemning

Udgivet
23/06/2020