Danish Superliga

Mesterskabsspil: FC Midtjylland - AaB

 

Stilling før sidste spillerunde

FC Midtjylland indtager førstepladsen og AaB femtepladsen i Mesterskabsspillet før sæsonens sidste spillerunde. Hjemmeholdet sikrede Mesterskabet allerede i 32 spillerunde, men vil være opsat på at slutte godt af foran hjemmepublikum, mens udeholdet har brug for en sejr for at kunne hente Brøndby på fjerdepladsen. 

 

 

Head to Head

59 gange er FC Midtjylland og AaB braget sammen i Superliga-regi, hvor midtjyderne har vundet de 29 og nordjyderne de 22. De resterende 8 møde er endt uafgjort. 25 af opgørene er spillet på MCH Arena i Herning, hvor FC Midtjylland har domineret. Her er det blevet til 17 FC Midtjylland sejre, 2 uafgjort og 6 AaB sejre.

Begge hold har hentet 10 point i de seneste fem kampe, men midtjyderne må tage favoritværdigheden på deres skuldre. FC Midtjylland har vundet alle sæsonens tre indbyrdes opgør mod AaB og det er endnu ikke lykkedes for de bolsjestribede nordjyder at få netmaskerne til at blafre bag Jesper Hansen i det midtjyske mål.

 

 

Vidste du...

at AaB har holdt rent bur i deres sidste to udekampe i 3F Superliga? Holder de buret rent i Herning søndag aften, vil det være første gang siden september 2017, at nordjyderne noterer sig for tre clean sheets på udebane i træk. 

 

 

Kampen i Kampen

Ronnie Schwartz har scoret tre mål i sine sidste to kampe og topper topscorerlisten i 3F Superliga. Patrick Mortensen er dog blot én scoring efter, så skal Schwartz være helt sikker på at holde AGF topscoreren bag sig i jagten på topscorertitlen, skal han nok sparke en enkelt eller to i kassen mod sin tidligere klub AaB. 

AaB har blot scoret én gang i deres sidste tre ligakampe. Målet blev sat ind af holdets hollandske målræv Tom van Weert fra 11 meter pletten mod Brøndby. Angriberen har scoret to mål i sine sidste tre udekampe efter en måltørke på otte kampe på fremmed græs. Skulle AaB i sæsonens sidste kamp få nedbrudt midtjydernes bomstærke defensiv er der gode chancer for, at det er Tom van Weert, der har sidste fod på scoringen. FC Midtjylland har lukket hele otte mål ind i deres seneste tre hjemmekampe. Lige så mange som i deres forrige 10 kampe på MCH Arena , så der skulle være grobund for, at AaB og Tom van Weert får gang i målscoringen i Herning. 

 

 

Topscorere

FC Midtjyllands brasilianske troldmand Evander startede sæsonen som lyn og torden med fire mål i de første seks kampe i sæsonen. Midtjydernes offensive omdrejningspunkt har ikke scoret i sine seneste syv optrædener, så mon ikke vil ser en målsulten Evander, der går benhårdt efter at gå på ferie med et friskt mål i erindringen.

 

 

Mål og højdepunkter fra seneste indbyrdes opgør

 

Gæt på kampens udfald

Udgivet
23/07/2020