Danish Superliga

FC NORDSJÆLLAND - SILKEBORG IF

Stilling i 3F Superliga

Mens FC Nordsjælland er kommet godt fra land med seks point i fire kampe, har oprykkerne fra Silkeborg IF fået en forfærdelig start på sæsonen. Kent Nielsens tropper ligger sidst, har lukket hele 12 mål ind og jagter stadig sæsonens første point. 

 

Head 2 Head

Tigrene må tage favoritværdigheden på sig på søndag. FC Nordsjælland har nemlig vundet de seneste ni hjemmekampe mod Silkeborg IF. Især offensivt har FCN gjort ondt på Silkeborg, som har måtte indkassere hele 3.2 mål i snit. Silkeborg har lukket tre mål ind i hver af sæsonens første fire kampe, så statistisk set er der grobund for at tro, at FC Nordsjælland kan fastholde målsnittet på søndag.

 

 

 

Nøglespillere

Isaac Atanga har fået modstandernes netmasker til at blafre i tre af sæsonens fire kampe og den lynhurtige højre wing har gode muligheder for at komme på tavlen igen søndag, når Silkeborg med ligaens på papiret mest skrøbelige defensiv kommer på besøg. 

Silkeborgs venstre back Anders Hagelskjær krydrede en rigtig fin kamp mod Hobro med en scoring og var ifølge 3F Superligas Player Performance Index spillerundens næstbedste venstre back. Den 22-årige forsvarsspiller er solid defensiv og byder godt ind offensivt og er faktisk den Silkeborg-spiller, der har skabt tredjeflest chancer på trods af, at han blot har spillet to af sæsonens første fire kampe (4).

 

One to Watch

Mohammed Kudus fik sin sæsondebut søndag i Randers, hvor han kom ind fra 2. halvlegs start. I de blot 48 minutter den unge ghaneser var på banen, så man adskillige prøver på hans høje tekniske niveau, imponerende fysik og gode sparketeknik. Bliver Kudus FC Nordsjællands helt store offensive profil i denne sæson? Første svar får vi på søndag mod Silkeborg på Right to Dream Park.

 

Afstemning

 

Se mål og højdepunkter fra tidligere opgør her

Udgivet
07/08/2019