Danish Superliga

FC MIDTJYLLAND - SØNDERJYSKE

KAMPFAKTA

HEAD 2 HEAD


FC Midtjylland og SønderjyskE har mødt hinanden 37 gange i Superligaen, hvor det er blevet til 20 sejre til midtjyderne, 9 uafgjorte og 8 sejre til sønderjyderne. I Herning har FC Midtjylland domineret endnu mere og vundet hele 11 af 18 opgør mod SønderjyskE. Se højdepunkter fra de seneste tre indbyrdes opgør her:

 

FORM 

FC Midtjylland har pointmæssigt været forårets bedste hold og hentet 13 point i fem kampe. Alle fire sejre har været med mindst mulige margin, så fortsætter tendensen får vi en tæt kamp i Herning søndag. SønderjyskE fik en katastrofal start på foråret med tre nederlag i de første tre kampe, men de seneste to kampe har man hentet seks point. Begge sejre er dog hentet på hjemmebane, så nu er tiden kommet til at vise, at man også kan præstere på fremmed græs. Og hvilket bedre sted at gøre det end på den måske sværeste udebane i ligaen.     

FC Midtjylland er ligaens bedste hjemmehold og Ulvene er det eneste hold, der endnu ikke har tabt i egen hule. Midtjyderne har vundet syv af deres seneste otte kampe på MCH Arena og har ikke tabt de seneste 15 gange man er trådt ind på banen i Herning. 

SønderjyskE har blot hentet 10 point på udebane i denne sæson, og de få point på fremmed græs har været stærkt medvirkende til, at sønderjyderne er indblandet i nedrykningskampen. De seneste to udekampe er endt med to nederlag med en samlet målscore på 5-0, og skal Glen Riddersholms tropper have noget med hjem fra MCH Arena søndag, skal man simpelthen have gang i målscoringen. Søndagens modstander fra FC Midtjylland har nemlig scoret hele tre mål i snit i sæsonens første 12 kampe i Herning. FC Midtjyland har scoret hele 26 af deres mål i 1. halvleg, hvilket er næstflest af alle, mens SønderjyskE med hele 20 indkasserede mål ind i de første 45 minutter, er det hold der har lukket flest ind før pauseteen, så der er gode muligheder for Fc Midtjylland scoringer i 1. halvleg. 

SENESTE STARTOPSTILLINGER

 

KARANTÆNER

FC Midtjylland: Ingen

SønderjyskE: Victor Ekani

 

PROFILEN

FC Midtjylland vekslede i vinterens transfervindue brasilianske Evanders lejeaftale med en 5-årig kontrakt, og det ser ud til at være en rigtig god beslutning. Evander har nemlig været forårets helt store oplevelse hos FC Midtjylland, og den brasilianske elegantier er bare blevet bedre og bedre. Tre mål og en assist er det blevet til i de seneste to kampe for Evander, og der er ikke noget der taler for, at han har tænkt sig at stoppe.

 

 

Udgivet
13/03/2019