Danish Superliga

F.C. KØBENHAVN - HOBRO IK

Top mod bund i Telia Parken

KAMPFAKTA

HEAD 2 HEAD


F.C. København og Hobro IK har mødt hinanden ni gange i Superligaen, hvoraf københavnerne har vundet de seks, én er endt uafgjort, og nordjyderne har vundet to. I Telia Parken har F.C. København vundet tre af fem kampe, men søndagens kamp kan godt ende med at blive tættere, end man lige skulle tro. De fem kampe i Telia Parken har nemlig kun kastet ni mål af sig (samlet målscore på 5-4). Se højdepunkter fra de seneste tre møder mellem FCK og Hobro her: 

 

FORM

11 point har F.C. København hentet i forårets fem kampe, mens Hobro har tanket fem point ind på kontoen. Mens FCK har været lidt svingende i foråret, har pilen peget opad for Hobro efter Peter Sørensen overtog roret hos nordjyderne, og senest var man tæt på at kæmpe sig til et enkelt point mod FC Midtjylland. Det er derfor ikke helt umuligt, at Hobro kan drille Robert Skov og kompagni på søndag. Det ville ikke være første gang, at nordjyderne overrasker i Telia Parken. 

F.C. København tabte overraskende sæsonens første hjemmekamp til AC Horsens, men siden da har Løverne ikke set sig tilbage. 10 sejre, én uafgjort og ét nederlag er status efter sæsonens første 12 hjemmekampe. 

Hobro har været markant stærkere hjemme på DS Arena end på udebane i denne sæson. Blot fire point er det blevet til på fremmed græs for nordjyderne, og man har stadig den første udesejr til gode. I sidste udekamp hentede man point, da man spillede 1-1 i Aalborg mod AaB, men ikke meget taler for en Hobro sejr i Telia Parken søndag, hvor aftenens modstander F.C. København ikke har tabt siden 1. spillerunde, hvor AC Horsens vandt 2-1. Skal Hobro have point med hjem fra København skal Vito Mistrati ramme sit topniveau, da han har haft en fod med i tre af de seneste fire Hobro scoringer på udebane (ét mål og to assists).   

SENESTE STARTOPSTILLINGER

 

KARANTÆNER

F.C. København: Ingen

Hobro IK: Mathias Haarup

 

PROFILEN

FCK klublegende Dame N'Doye har siden sin ankomst i sommerens transfervindue leveret på et stabilt højt niveau og har scoret i 12 af sæsonens 25 kampe. Senegaleseren scorede i søndag mod FC Nordsjælland sit 73. Superliga mål og passerede dermed Todi Jønsson, som den mest scorende udlænding i Superligaens historie. En imponerende bedrift især når man tænker på, at Dame N'Doye "kun" har spillet 128 kampe i den danske liga. 


 

 

Udgivet
13/03/2019