Danish Superliga

Europa Playoff: OB - AC Horsens

 

Head to Head

OB og AC Horsens har mødt hinanden 31 gange i Superliga-regi. Her har OB været bedst med 14 sejre, 9 uafgjort og 8 nederlag. I Odense har fynboerne domineret med 9 sejre i 13 indbyrdes opgør. OB har vundet de sidste fire hjemmekampe mod AC Horsens og blot lukket et enkelt mål ind. AC Horsens vandt dog holdenes sidste møde, da Bo Henriksens tropper vandt 2-1 på CASA Arena i Horsens.

 

 

Vidste du...

at Simon Okosun har scoret i to 3F Superligakampe i streg for AC Horsens for første gang siden november 2017? Han har aldrig prøvet at scoret tre kampe i træk før.

 

 

 

Kampen i Kampen

To af ligaens mest interessante unge spillere - Max Fenger (OB) og Jeppe Kjær (AC Horsens) - mødes i aften i Odense. De to offensive profiler har været involveret i henholdsvis fire scoringer og tre scoringer i deres sidste fire optrædener. 

Hjemmeholdets Max Fenger har i foråret spillet sig ind i Jacob Michelsens startopstilling og angriberen har scoret tre gange i sine sidste to kampe for 'Striberne'. Fenger blev dobbelt målscore i sidste kamp mod Randers FC og blev dermed den yngste OB spiller til at score to mål i én kamp i dette årti. Han var blot 18 år og 347 dage. Nærmeste konkurrent er Rasmus Falk, der i en alder af blot 19 år og 58 dage, scorede to gange mod Lyngby Boldklub i marts 2011, så det er nogle store 'støvler' angrebskometen skal forsøge at udfylde.

 

 

 

Mål og højdepunkter fra seneste indbyrdes opgør

 

Gæt på kampens udfald

Udgivet
23/07/2020