Danish Superliga

ESBJERG - SØNDERJYSKE

Vest vs. Syd

Kampfakta

Stadion: Blue Water Arena

Kampdag: Søndag

Kampstart: 12.00

TV Kanal: Eurosport 2

Streaming: D Play

Vejrudsigt: 8 grader og sol

 

Stilling før 12. spillerunde

 

Karantæner

Esbjerg: Ingen

SønderjyskE: Ingen

 

Head 2 Head

Efter en katastrofal sæsonstart er Esbjerg endelig begyndt at tanke point ind på kontoen. De sidste to kampe har kastet fire point af sig, og en sejr vil bringe vestjyderne op på en øjeblikkelig 11 plads. Der venter dog en vanskelig opgave mod SønderjyskE, der har hentet point i deres sidste fire kampe - senest en overbevisende 2-1 sejr over Brøndby. Glen Riddersholms tropper har været gode på fremmed græs, hvor de efter fem udekampe stadig er ubesejrede. 

Esbjerg har vundet deres sidste to hjemmekampe mod SønderjyskE, men vestjyderne har aldrig vundet tre hjemmekampe mod Sønderjyderne i streg. Især defensivt har Esbjerg haft styr på sønderjyderne, som ikke har scoret de sidste to gange, de har slået vejen forbi Blue Water Arena.

 

Kampen i Kampen

Esbjergs finske midtbanedynamo var flyvende i sidste sæson, hvor han med otte sæsonscoringer var en af hovedarkitekterne bag vestjydernes bronzemedaljer. Denne sæsons målhøst har været mere beskeden, men Kauko ser endelig ud til at være kommet i gang. 'Den finske Messi' - som de kalder ham i Esbjerg - har scoret i to ligakampe i streg for første gang siden august 2018 og jagter tredje på stribe. Esbjerg kan med en sejr søndag passere AC Horsens i tabellen og spille sig tættere på det brede midterfelt, så mon ikke vi vil se Kauko tage flere af sine giftige sene løb i feltet mod SønderjyskE. 

Mads Albæk startede sæsonen som lyn og torden med to mål og en assist i sæsonens første tre kampe. Midtbanespilleren med det gode overblik har dog ikke haft en afgørende fod med i en SønderjyskE scoring i sine seneste syv ligakampe og brændte tilmed straffe i sidste udekamp mod Hobro. Albæk må være opsat på at revanchere sin smutter fra DS Arena og sparke sit hold op i Top 6. 

 

One 2 Watch

Det er kun blevet til syv indhop til Sønderjyskes Peter Christiansen i sæsonens første 11 kampe, men måske cheftræner Glen Riddersholm burde se den unge angribers vej på søndag. Sidste gang SønderjyskE mødte Esbjerg var Christiansen med en scoring og en assist nemlig om nogen manden bag 3-1 sejren. I sin sidste kamp leverede Christiansen et fint indhop, hvor han med sin fart trak et straffe på hobros høje stopper Rasmus Minor. Søndag står SønderjyskE over for Esbjerg, der med stor sandsynlighed stiller til start med de to rutinerede men knap så hurtige stoppere Austin og Halsti. Her vil Christiansens fart - ligesom sidst - godt kunne gøre ondt på vestjyderne. 

 

Afstemning

 

Mål og højdepunkter fra seneste møder

Udgivet
04/10/2019