Danish Superliga

ESBJERG FB - VEJLE BOLDKLUB

Oprykkerbrag på Blue Water Arena

KAMPFAKTA

HEAD 2 HEAD


Esbjerg fB og Vejle Boldklub har mødt hinanden 13 gange i Superligaen, hvor det er blevet til 3 sejre til vestjyderne, 4 uafgjorte og 6 sejre til vejlenserne. I Esbjerg har vestjyderne dog bedre fat i Vejle, hvor man blot har tabt to af otte kampe. Se højdepunkter fra de to holds seneste møde her:

 

 

FORM

Esbjerg har vundet to af forårets fem kampe og vil med en sejr sikre overlevelse i deres første sæson efter oprykning, mens Vejle Boldklub har hentet fire point og indtager 14.pladsen. Vejles program har dog på papiret været sværere end Esbjergs, hvor man har braget sammen med ligaens nr. 1 og 3 - F.C. København og OB samt FC Nordsjælland som kom flyvende ud af startblokken i foråret. Kigger man dog lidt længere tilbage, har Vejle blot vundet én af de seneste 10 Superliga kampe, så Esbjerg må betragtes som det mest formstærke hold af de to.

Esbjerg har været stærke på hjemmebane, hvor 21 af sæsonens 35 point er hentet. I de seneste tre hjemmekampe har man besejret AC Horsens, Brøndby IF og FC Nordsjælland og vestjyderne må derfor tage favoritværdigheden på sig i søndagens oprykkerbrag. Esbjerg har i de seneste syv Superliga kampe skiftevis vundet og tabt, og fortsætter mønsteret tager Esbjerg sejren og ender på fjerde -eller femtepladsen. Om det bliver fjerde eller -femtepladsen afhængiger af, hvordan det går i kampen på CASA Arena mellem AC Horsens og Brøndby IF.  

Vejle Boldklub har høstet fornuftigt med point på hjemmebane, hvor man har hentet 16 point, men på fremmed græs har man slet ikke fundet melodien og blot hentet fire point i 12 kampe. Man har stadig sæsonens første udesejr til gode og de seneste syv udekampe er endt med nederlag. Statistikken taler derfor ikke for en Vejle sejr, men vejlenserne er pisket til at hente point i søndagens kamp på Blue Water Arena for ikke at ende sidst i Grundspillet. Får Vejle flere point søndag end Hobro IK, spiller man sig op på minimum 13. pladsen og vil have betydelig kortere vej til overlevelse. 

SENESTE STARTOPSTILLINGER

 

KARANTÆNER

Esbjerg fB: Emmanuel Oti og Markus Halsti

Vejle Boldklub: Gustaf Nilsson 

 

PROFILEN

Esbjerg fB hentede unge Carlo Holse i F.C. København på en lejeaftale i vinterens transfervindue, og det har i den grad været en gevinst for vestjyderne. U-21 landsholdsspilleren er blevet bedre kamp for kamp og er kommet på måltavlen i de seneste to kampe. Kan Carlo Holse holde niveauet fra kampene mod  AC Horsens og SønderjyskE vil Esbjerg fB have gode muligheder for at tage de tre point og sikre overlevelse og rette fokus mod medaljekampen.    


 

Udgivet
13/03/2019