Danish Superliga

AGF - Esbjerg fB

Optakt til det jyske traditionsbrag

Stilling før 8. spillerunde

Efter en skidt sæsonstart er AGF i den grad kommet i gang med sejre i de seneste to kampe over Brøndby og AC Horsens. Kan David Nielsens tropper slå Esbjerg i Aarhus søndag, vil AGF lige pludselig være at finde i Top 6. 

Også hos Esbjerg peger pilen opad. Fire point i de sidste to kampe er det blevet til for vestjyderne, men sidste sæsons bronzevindere ligger stadig placeret helt nede som nr. 13 og er pisket til at hente point på Ceres Park for at ikke at blive isoleret i bunden med oprykkerne fra Silkeborg IF. 

 

Karantæner

AGF: Ingen

Esbjerg: Yuri Yakovenko

 

Startopstillinger i sidste spillerunde

 

Head 2 Head

Statistikken taler for, at hjemmeholdet tager alle tre point. AGF har ikke tabt de seneste syv ligakampe mod Esbjerg og har vundet de sidste fire indbyrdes opgør mod vestjyderne hjemme på Ceres Park. Esbjerg har generelt været skidt kørende på udebane, hvor John Lammers og kompagni har tabt hele ni af de sidste 12 kampe på fremmed græs. 

 

Nøglespillere

Anfører Niklas Backmans betydning for AGF er til at tale at føle på. Siden forsvarsgeneralens comeback i 5. spillerunde har århusianerne ikke lukket et eneste mål ind og hentet syv point. 32 vundne dueller og 23 clearinger i tre kampe taler sit tydelige sprog. 

Hos Esbjerg udgør Rodolph Austin og Markus Halsti et rutineret og fysisk stærkt makkerpar i det centrale forsvar. Jamaicaneren er bundsolid defensiv og lagde offensivt på i sidste sæson, hvor han kunne notere sig for hele fire scoringer i 21 kampe.   

 

Afstemning

 

Se mål og højdepunkter fra tidligere opgør her

Udgivet
29/08/2019