Danish Superliga

AC HORSENS - AAB

Stilling i 3F Superliga

Der er meget på spil, når AC Horsens og AaB i aften brager sammen på Casa Arena. De to hold ligger nemlig på henholdsvis nr. 11 og 10, og mens vinderen vil katapultere sig op i i tabellen, vil taberen være kraftig indblandet i nedrykningskampen sammen med Randers FC, Esbjerg og Silkeborg IF. 

AC Horsens har haft det svært i Horsens, hvor man er uden sejr i de seneste ni kampe, men gæsterne fra AaB har bestemt ikke været skræmmende på fremmed græs. De bolsjestribede nordjyder har nemlig tabt de sidste fire udekampe, så måske 'Den Gule Fare' får bremset den negative stime mod deres jyske rivaler. 

 

Karantæner

AC Horsens: Ingen

AaB: Ingen

 

AC Horsens startopstilling i sidste spillerunde

 

AaB startopstilling i sidste spillerunde

 

Head 2 Head

8 af 16 opgør mellem AC Horsens og AaB på Casa Arena er endt uafgjort. Skal der findes en vinder i Horsens mandag aften taler statistikken for, at det bliver hjemmeholdet, der løber med de tre point. Bo Henriksens tropper er nemlig ubesejrede i de seneste fem hjemmekampe mod AaB i Superliga-regi og har blot lukket ét mål ind i de sidste fire. 

 

Nøglespillere

Den tidligere AaB spiller Hallur Hansson var med syv mål og to assists den helt store offensive profil hos AC Horsens i sidste sæson. Den dynamiske midtbanespiller er også kommet fint fra land i denne sæson, hvor han har noteret sig for en scoring og en assist i de første seks kampe. 

Hos AaB er Lucas Andersen det offensive omdrejningspunkt, og midtbanespilleren har allerede nettet tre gange i denne sæson. Skal nordjyderne have alle tre point med hjem fra CASA Arena mandag aften, skal Lucas Andersen have fundet de offensive rum i en kamp som uden tvivl bliver fysisk. 

 

 

 

 

Afstemning

 

Se mål og højdepunkter fra tidligere opgør her

Udgivet
26/08/2019