Danish Superliga

AAB - ESBJERG

Stilling i 3F Superliga

AaB og Esbjerg har begge fået en skidt start på sæsonen og er pisket til at hente minimum ét point søndag i Aalborg. Der er tre direkte nedrykkere i denne sæson, så det er ekstra vigtigt at komme godt fra land og undgå at blive blandet ind i nedrykningskampen. En nedrykningskamp der må forventes at blive et vaskeægte hundeslagsmål. 

 

Head 2 Head

Esbjerg har fået point med hjem 10 af de seneste 12 gange vestjyderne har været på besøg i Aalborg, men AaB har løftet niveauet hjemme på Aalborg Portland Park. Her har nordjyderne kun tabt to af de seneste ni opgør efter en katastrofal stime på hele otte hjemmekampe uden sejr.

 

Nøglespillere

Tom van Weert har scoret to gange i sæsonen, men havde hollænderen været lidt mere kold foran kassen, kunne han meget vel have været topscorer i 3F Superliga. Van Weert er den spiller i ligaen, der er kommet frem til tredjeflest afslutninger, men den sidste skarphed har simpelthen manglet i kampene mod Lyngby, SønderjyskE og FC Midtjylland. Kan han finde den, kan AaB hurtigt få arbejdet sig længere op i tabellen. 

 

Pyry Soiri blev hentet i sommerens transfervindue og har med sine snævre driblinger, fart og eksplosivitet været et spændende bekendtskab. I en kamp hvor AaB forventes at være mest på bolden, kan Soiri blive et vigtigt aktiv for vestjyderne i omstillingsspillet. 

 

Afstemning

 

Se mål og højdepunkter fra tidligere opgør her

Udgivet
07/08/2019