Danish Superliga

8 dage til 3F Superliga

Nedtælling med nr. 8 - Lyngby Boldklub

Status efter 24 spillerunder

Oprykkerne fra Lyngby Boldklub indtager 8. pladsen i 3F Superliga med 31 point i de første 24 kampe.  

 

Lyngby Boldklub var før sæsonen ikke spået mange chancer for overlevelse, men oprykkerne fra Kongens Lyngby har med ni sejre vist, at de hører til i det fine selskab. Især i egen hule har Lyngby imponeret og hentet hele 25 point. Det gør dem til det fjerdebedste hjemmehold i ligaen. På fremmed græs har historien dog været en helt anden. Blot én sejr og seks point har oprykkerne kunne tage med hjem i bussen fra udebaneturene, hvilket kun er 13. bedst.   

 

Expected Points

Ser man på stillingen med 'Expected Points briller' havde Lyngby Boldklub med 18 xPoints ligget næstsidst i 3F Superliga. Lyngby Boldklub er med 191 det hold der er kommet frem til færrest afslutninger, men ligger på en scoringsprocent på fine 14.7%, hvilket er 7. bedst i ligaen. Oprykkerne har flere dygtige afsluttere i Frederik Gytkjær, Rezan Corlu, Andre Riel og Gustav Marcussen, som har været skarpe foran mål, når chancerne har budt sig. Både de store med høj xGoals og de mindre med lav xGoals. 

.  

Få større indblik i Expected Goals her og se OPTA's definitioner på xG og xA

https://www.optasports.com/services/analytics/advanced-metrics/

 

Nøglespillere

Den tidligere Brøndby og FC Nordsjælland spiller Patrick da Silva blev hentet i FC Roskilde i sommerens transfervindue, og den offensive venstre back er blevet bedre og bedre som sæsonen er skredet frem. Han har stået godt defensivt og offensivt været stærk både i det opbyggende spil og og på modstandernes sidste tredjedel. Patrick da Silva har haft sidste eller næstsidste fod på fire scoringer, hvilket bestemt er godkendt for en venstre back.   

 

Rezan Corlu blev lejet i Brøndby IF før sæsonen, og det er næppe en signing Lyngby fortryder. Corlu har noteret sig for 5 mål og 6 assists (#5) i 19 kampe, og den elegante 10'er har været Lyngbys stærkeste offensive kort i den sidste halvdel af Grundspillet. I de sidste 9 kampe har Corlu haft en fod med i hele 8 scoringer, og Brøndby lejesvenden er det kreative offensive omdrejningspunkt hos 'De Kongeblå'. Kan Corlu holde det høje niveau i resten af foråret, bliver nedrykning næppe et tema for oprykkerne.

 

Lyngby topscorer Frederik Gytkjær startede sæsonen ud som lyn og torden med 4 mål i de første 4 kampe, men angriberen løb desværre tidligt ind i skadesproblemer, som har drillet ham i store dele af sæsonen. Heldigvis har andre spillere stået klar til at tage over fra Gytkjær, men der er ingen tvivl om, at den rutinerede forward tilbage i topform vil være en klar forstærkning af Lyngby i de afgørende knald-eller-fald kampe i Grundspillet og Gruppespillet. En scoringsprocent på 26% fortæller historien om en kynisk afslutter, der ved hvor målet står, og sådan en kan de fleste hold bruge. 

 

Form i foråret

Lyngby Boldklub har blot hentet én sejr i forårets fire kampe. Man vandt det vigtige opgør hjemme mod Esbjerg, men tabte de tre udekampe til ligaens førerhold FC Midtjylland og Top 6 bejlerne fra Brøndby IF og AaB. 

 

Mål og højdepunkter fra forårets 4 kampe

 

Slutprogram i Grundspillet

Lyngby genstarter foråret hjemme mod F.C. København, som man tabte 2-0 til i sæsonens første møde. Gæsterne må tage favoritværdigheden på deres skuldre, men måske der kunne ligge en lille overraskelse og vente i Lyngby. De seneste to indbyrdes opgør på Lyngby Stadion er nemlig endt med en 3-1 sejr til hjemmeholdet. I Grundspillets sidste spillerunde skal Lyngby en tur til det nordjyske og møde Hobro, som kæmper en indædt kamp for at overlevelse i bunden af tabellen. 

 

 

Karantæner mod F.C. København

Lyngby har ingen spillere i karantæne i 25. spillerunde.

 

 

 

 

Udgivet
20/05/2020