Danish Superliga

5 spillere der har draget fordel af Corona udsættelsen

Jonas Wind

F.C. Københavns unge stjerneangriber, Jonas Wind, startede sæsonen som lyn og torden med fem mål og en assist i de første seks spillerunder. Den stærke start på sæsonen blev desværre bremset af en korsbåndsskade, og den resterende del af 2019/20 sæsonen så pludselig ud til at være i fare for U-21 landsholdsspilleren. Corona udsættelsen har dog åbnet op for et Jonas Wind comeback allerede i de resterende to kampe i Grundspillet. Wind var med på bænken i F.C. Københavns træningskamp fredag mod OB, og han kan derfor være være i spil til truppen 1. juni, når F.C. København skal på besøg i Lyngby Boldklub.

 

Jannik Pohl

Efter et lejeophold i efterårssæsonen skiftede Jannik Pohl permanent til AC Horsens i januars transfervindue. Jannik Pohl har dog kæmpet med en forstyrrende lyskeskade i forårets første spillerunder, og Corona pausen har givet Pohl ro omkring sin genoptræning. Derfor kunne den hurtige angriber træne med på lige fod med sine holdkammerater, da AC Horsens vendte tilbage til træningsbanen i maj. AC Horsens møder på udebane FC Midtjylland den 1. juni. En kamp hvor Jannik Pohl kan være at finde i truppen.

 

Kasper Fisker

Brøndbys Kasper Fisker fik spilletid i sæsonens første syv kampe, men den jyske midtbanedynamo løb ind i en korsbåndsskade i 7. spillerunde mod AGF. Resten af sæsonen var potentielt i fare for Fisker, der tilmed har kontaktudløb til sommer, men Corona udsættelsen har åbnet op for et lyn-comeback i juni. Midtbanespilleren er tilbage på træningsbanen og kan være tilbage i truppen den 2. juni, når Brøndby IF får besøg af SønderjyskE.

 

Shkodran Maholli

Tilbage i oktober løb Silkeborg IF angriber Shkodran Maholli ind i lyskenproblemer, hvilket betød at svenskeren kun spilletid i efterårets resterende kampe som indskifter. I foråret var det endnu ikke blevet til spilletid, da turneringen blev sat på hold, men Shkodran Maholli er nu kommet sin skade til livs og får mulighed for at spille en større rolle i Silkeborgs resterende kampe. 

 

Jens Jakob Thomasen

OB's kreative midtbanespiller, Jens Jakob Thomasen, kom galt afsted med sin skulder på holdets træningslejr inden forårsstart. Skaden har betydet, at Jens Jakob Thomasen stadig har sin 2020 debut til gode, men pausen har betydet, at skulderen har fået tid til at hele. Derfor har Jens Jakob Thomasen mulighed for at få sin forårsdebut, når OB gæster AGF 1. juni.         

 

 

 

 

 

    

Udgivet
22/05/2020